23948sdkhjf

Vindmølleplan for Herning Kommune vedtaget

Byrådet i Herning Kommune har udpeget ni områder, hvor der fremover kan opstilles vindmøller.
I hvert af de ni udvalgte områder, som er fordelt over hele kommunen, gives der tilladelse til opstilling af mellem tre og ti vindmøller i en højde mellem 100 og 150 meter.

Vindmølleplanen åbner således op for, at der kan opstilles 36-51 vindmøller med en samlet effekt på 106-152 MW. Til sammenligning har Herning Kommune i dag vindmøller med en effekt på 75 MW, og kommunens klimaplan har en målsætning om 60 MW ny vindmølleenergi inden år 2030.

Indeholdt i planen er også et stop for opstilling af vindmøller over 25 meters højde udenfor de udvalgte områder.

VVM-undersøgelse og lokalplan påkrævet
Med vindmølleplanen er der nu er mulighed for at ansøge om opstilling af vindmøller i de udlagte områder. I forbindelse med hvert enkelt vindmølleprojekt skal der blandt andet udarbejdes en Vurdering af Virkning på Miljøet, VVM-undersøgelse, hvor påvirkningerne af lokalområdet bliver vurderet grundigt.

Ligeledes skal udarbejdes en lokalplan, der præcist fastlægger udseende og placering af vindmøllerne. Denne proces indeholder en offentlig høring, hvor berørte borgere og andre har mulighed for at komme med deres input til planlægningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078