23948sdkhjf

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Hvem gik ud og hvem kom ind? Få overblikket her

Babcock & Wilcox Vølund A/S
Koen Willy Bogers er ny administrerende direktør i Babcock & Wilcox Vølund A/S, hvor han har erstattet Jimmy Brian Morgan (kilde: CVR).

Babcock & Vilcox Vølund er leverandør af waste-to-energy teknologi. 

Læs mere: Ny direktør udpeget hos B&W Vølund

Better Energy A/S
Mikkel Dau Jacobsen og Michael Vater er trådt ind i bestyrelsen i Better Energy A/S, mens Volinka Droumeva Augustenborg er trådt ud. I Better Energy UK A/S har Rasmus Lildholdt Kjær overtaget formandsposten i bestyrelsen fra Mikkel Dau Jacobsen, der dog bliver i bestyrelsen som medlem. I direktionen i samme selskab har Mark Augustenborg Ødum erstattet Michael Vater (kilde: CVR).

Better Energy er et solenergiselskab, der udvikler og bygger solcelleparker.

Billund Vand A/S
Klara Fuursted Noer har erstattet Lars Buhelt Thomsen i bestyrelsen i Billund Vand A/S, Billund Energi A/S, Grindsted Renseanlæg A/S, Billund Spildevand A/S og Billund Drikkevand A/S (kilde: CVR).

Billund Vand A/S er en forsyningsvirksomhed, dannet i 2010, som sørger for drikkevands- og spildevandsforsyningen i Billund Kommune.

BlueKolding A/S
Ole Knudgaard, Ole Alsted Korsgaard, ny formand Tanya Buchreitz Løwenstein og Gunner Nielsen er trådt ind i bestyrelsen i BlueKolding A/S, BlueKolding Energiproduktion A/S, BlueKolding Holding A/S, BlueKolding Spildevand A/S og BlueKolding Vand A/S. Ud er gået Bent Bechmann, Hans Christian Jensen, tidligere formand Knud Erik Langhoff og Bjarne Juel Møller (kilde: CVR).

BlueKolding står for vand- og spildevandsforsyning i Kolding Kommune.

DNV GL Denmark A/S
Thina Elisabeth Ytterhorn har erstattet Stig Erik Haukland Hansen som bestyrelsesformand i DNV GL Denmark A/S. Judy Husen er desuden trådt ud af bestyrelsen (kilde: CVR).

Det Norske Veritas er et klassifikations- og certificeringsselskab med specialer inden for den maritime sektor, olie-, gas- og energisektoren, fødevare- og bryggerisektoren samt health care.

Ewii Teknik A/S
Lars Bonderup Bjørn har erstattet Jens Christian Sørensen som bestyrelsesformand i Ewii Teknik A/S. Den nu tidligere formand forbliver i bestyrelsen som medlem (kilde: CVR).

Ewii er et af Danmarks største energiselskaber.

Fjernvarme Fyn A/S
Ny formand Anker Boye, Christoffer Lilleholt, Frank Lundgren og Franz Jul Rohde har erstattet Tim Vermund Andersen, Dorte Hjertstedt Boye, Mogens Leif Christensen og Bo Libergren i bestyrelsen i Fjernvarme Fyn Holding A/S, Fjernvarme Fyn Service A/S, Fjernvarme Fyn Produktion A/S, Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S og Fjernvarme Fyn Distribution A/S (kilde: CVR).

Fjernvarme Fyn er ejet af Odense kommune og Nordfyns kommune.

Fredensborg Forsyning A/S
Lars Egedal, Thomas Elgaard Larsen, Carsten Bo Nielsen og Christian Jakob Pedersen har erstattet Per Lykke Larsen, Lars Søndergaard og Christian Godfred de Dompierre de Jonquiéres i bestyrelsen i henholdsvis Fredensborg Forsyning A/S, Fredensborg Forsyning Holding A/S, Fredensborg Affald A/S, Fredensborg Spildevand og Fredensborg Vand A/S (kilde: CVR).

Fredensborg Forsyning løser drifts- og anlægsopgaver inden for vand, spildevand og affald.

Grøn Innovation ApS
Dennis Zimakoff, Mogens Storgaard Jakobsen og Søren Hoelgaard Justesen er trådt ind i bestyrelsen i Grøn Innovation ApS (kilde: CVR).

Grøn Innovation ApS er et investeringsselskab der investerer i grønne teknologier.

JH Staldservice
Ken Hyldgård er frastrådt stillingen som administrerende direktør i JH Staldservice. Ny direktør er Lars Rahbæk.

JH Staldservice fremstiller staldsinventar og leverer og installerer gårdbiogasanlæg.

Læs mere her: Ny direktør for gårdbiogasanlæg

Maersk Drilling Americas A/S
Priya Saldanha Leth-Jørgensen er ny bestyrelsesformand i Maersk Drilling Americas A/S, Maersk Drilling Deepwater A/S, Mærsk Innovator Norge A/S, Mærsk Gallant Norge A/S, Maersk Volve A/S, Maersk Reacher Norge A/S, Maersk Invincible Norge A/S, Maersk Intrepid Norge A/S, Maersk Interceptor Norge A/S og Maersk Integrator Norge A/S. Nu tidligere formand Marianne Sørensen Henriksen har forladt bestyrelsen i Maersk Drilling Deepwater A/S (kilde: CVR).

Maersk Drilling ejer og driver boreplatforme.

Mega Flex A/S
Anders Christian Larsen-Ross er ny administrerende direktør i Mega Flex A/S, mens Kim Bang er trådt ud af direktionen i samme selskab. Christina Pia Bang er trådt ind i direktionen i Mega Flex Support A/S og Mega Flex Holding II ApS (kilde: CVR).

Mega Flex A/S har speciale i at assistere med vikarer og mandskab, industri- og specialservice, bygge- og anlægsopgaver.

MHI Vestas Offshore

Jens Tommerup og Tetsushi Mizuni er stoppet som CEO og co-CEO hos MHI Vestas. Vindmølleproducenten har udnævnt Philippe Kavafyan til ny CEO og Lars Bondo Krogsgaard til ny co-CEO

Læs mere her: MHI Vestas skifter direktionen ud

NorSea Group Denmark A/S
Jesper Høj-Hansen er ny administrerende direktør i NorSea Group Denmark A/S, hvor han har erstattet Jørn Bue Madsen (kilde: CVR).

NorSea Group Denmark A/S udfører reparationer og vedligeholdelse på bore- og produktionsrigge, produktion og konstruktion til offshoreindustrien, overfladebehandling, salg og service af brand- og sikkerhedsudstyr samt cateringaktiviteter.

Læs også: Offshore-firma fritstiller hele topledelsen

Provas-Haderslev Forsyningsservice A/S
Søren Rishøj Jakobsen, ny formand Thies Jens Jørgen Henrik Mathiasen og Thomas Vedsted Rothman er trådt ind i bestyrelsen i Provas-Haderslev Forsyningsservice A/S, Provas Holding A/S og Provas-Haderslev Affald A/S. Ud er gået Bent Kronborg Andersen og Kjeld Nørmark Thrane. I Provas-Haderslev Vand A/S og Provas-Haderslev Spildevand A/S er Gunnar Adolf Asmussen, Henrik Rømer Bro, Søren Rishøj Jakobsen, Thies Jens Jørgen Henrik Mathiasen og Thomas Vedsted Rothman trådt ind, mens Bent Kronborg Andersen, August Carstensen Kragh, Benny Kristensen og Kjeld Nørmark Thrane er trådt ud (kilde: CVR).

Provas står for håndtering af vand, affald og spildevand i Haderslev Kommune.

PVN Køleteknik A/S
Torben Verner Nielsen er trådt ud af bestyrelsen i PVN Køleteknik A/S og direktionen i PVN-Holding ApS Ringe og P. V. N. Udlejning ApS (kilde: CVR).

PVN Køleteknik er specialiseret i rådgivning, dimensionering, levering, installation og servicering af klimaanlæg, køle-/frostmøbler og -rum, proceskølingsanlæg, varmepumper osv. til hospitaler, service- og industrivirksomheder og butikker.

Renew Energy
Jesper Bang Andersen forlader posten som administrerende direktør hos Renew Energy. Han erstattes af Poul Ejner Rasmussen.

Renew Energy udvikler og etablerer biogasanlæg.

Læs mere : Gammel kending i direktørstolen hos Renew Energy

Råhus Construction ApS
Jan Holmstrøm-Hansen er ny administrerende direktør i Råhus Construction ApS, mens Thomas Kaa har forladt direktionen (kilde: CVR).

Råhus Construction ApS tilbyder forskelligt arbejde inden for puds, renovering og isolering af råhuse i Midtjylland.

Stevns Spildevand A/S
Henning Christiansen, Bjarne Bladt Hansen, Torben Hoffmann, Heidi Serny Jacobsen, Henrik Torsten Larsen, Line Krogh Lay, Leif Nielsen, Lene Møller Nielsen, Thomas Romalt Overgaard, ny formand Niels Rolskov og Lars Therkildsen har erstattet Tina Braunstein, Bill Schønning Glentved, Thor Grønbæk, Jan Østerskov Hansen, nu tidligere formand Varly Marcus Jensen, Peter Thorup Larsen, Claus Nielsen og Thomas Romalt Overgaard i bestyrelsen i Stevns Spildevand A/S.

I Stevns Forsyningsinvest ApS har Henning Christiansen, Torben Hoffmann, Heidi Serny Jacobsen, Henrik Torsten Larsen, Line Krogh Lay, Lene Møller Nielsen, Thomas Romalt Overgaard, ny formand Niels Rolsko og Lars Therkildsen erstattet Tina Braunstein, Bill Schønning Glentved, Thor Grønbæk, nu tidligere formand Varly Marcus Jensen, Peter Thorup Larsen og Thomas Romalt Overgaard (kilde: CVR).

Stevns Spildevand A/S er en del af Klar ForKlar Forsyning A/S, som er ansvarlig for energiforsyningen i Køge Kommune.

Struer Forsyning Holding A/S
Niels Viggo Lynghøj Christensen, ny formand Mads Jakobsen, Per Jakobsen, Ann Møller Nielsen, Flemming Odde og Anna Marie Brix Poulsen har erstattet Birger Føgh, Grethe Hestbech, Conni Kristensen, Mads Jensby Lund og Marianne Bredal Nielsen i bestyrelsen i Struer Forsyning Holding A/S, Struer Forsyning Spildevand A/S, Struer Forsyning Vand A/S, Struer Forsyning Fjernvarme A/S og Struer Forsyning Elnet A/S (kilde: CVR).

Struer Forsyning håndterer el, vand, varme, spildevand og gadelys i Struer Kommune.

Toppenberg H.O.K. ApS
Birte Rasmussen, Erik Toppenberg og Hanne Toppenberg er trådt ind i bestyrelsen i Toppenberg H.O.K. ApS (kilde: CVR).

Toppenberg H.O.K. ApS er en tømrer- og snedkervirksomhed.

Vandmand A/S
Anette Sørensen er trådt ind i bestyrelsen i Vandmand A/S og Vandmand Holding A/S (kilde: CVR).

Vandmand A/S tilbyder alt inden for vandforsyning og rådgiver lige fra vandboringen til målingen ved slutbrugeren.

Verdo - Randers Kraftvarmeværk
Jens Ole Hougaard er 1. januar 2018 tiltrådt som ny kraftværkschef for Randers Kraftvarmeværk. Han afløser Henrik Bøgh Nielsen, der fortsætter som divisionsdirektør for Verdo Energy.

Vestforsyning A/S
Per Tolstrup Albertsen, Pernille Rüsz Bloch, Anders Grimnitz Jacobsen og Henrik Lindholt Nielsen er trådt ind i bestyrelsen i Vestforsyning A/S, mens Klaus Frank Flæng, Aksel Gade Hansen, Aage Juhl Jørgensen og Bodil Dyrberg Pedersen er trådt ud. Medarbejderne i koncernen har valgt Niels Peder Hansen og Helle Olsen ind i bestyrelsen på bekostning af Jørgen Boelstoft Andersen og Johnny Møller (kilde: CVR).

Vestforsyning er et multiforsyningsselskab der leverer vand, varme, el, belysning og spildevand i Holstebro.

Ørsted El A/S
Nicolai Frederik Schmidt Carøe har erstattet Stephen John Tourell i direktionen i både Ørsted El A/S og Ørsted EGJ A/S (kilde: CVR).

Ørsted er et af Danmarks største energiselskaber.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158