23948sdkhjf

Aarsleff indgår aftale med Energinet.dk om opførelse af kompressorstation ved Egtved

Ordren omfatter renovering og udvidelse af eksisterende ventilstationer og har en samlet værdi på 470 mio. kr.
Kontrakten udføres i totalentreprise med start i januar 2011 med projektering og anlægsarbejde på Energinet.dk’s område i Egtved. Aarsleff's andel af ordren er 30 procent, og arbejdet skal udføres i samarbejde med Max Streicher GmbH & Co samt Johann Bunte Bauunternehmung.

Kompressorstationen opføres i forbindelse med udbygningen af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland. Der skal etableres en ny gasledning fra den tyske grænse til Egtved, så Danmark om få år kan importere naturgas fra Tyskland i takt med, at ressourcerne i Nordsøen aftager.

Anlægsarbejderne består foruden jord- og ledningsarbejder også af betonarbejder i forbindelse med opførelse af servicebygninger til blandt andet nødgenerator og lager. Produktionen af maskinkomponenter og montagearbejder vil forløbe i 2012 og 2013. Kompressorstationen skal tages i brug i efteråret 2013, og kontrakten indeholder desuden option på driften det første år.

Effekten af kontrakten indgår i resultatforventningerne, som oplyses i forbindelse med offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelsen for regnskabsåret 2009/2010
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093