23948sdkhjf

Kina retter blikket mod vedvarende energiselskaber i Danmark

Danske vindmølleselskaber står højt på ønskelisten, når kinesiske investorer ser på europæiske cleantech-selskaber
De kommende tre til fem år har store kinesiske vindmølleproducenter, som Goldwings, Sinovel og Mingyang Wind Power, planer om at opkøbe europæisk teknologi og opbygge vindfarme og en kæmpefabrik i Europa til produktion af vindmøller.

Til det for mål har de taget lån på 7 mio. dollar, svarende til 40 mio. kr. til udvikling af projekter i Europa, herunder altså teknologivirksomheder.

Hilses velkommen i Danmark
Formålet med at investere i de europæiske vindmøllervirksomheder såvel som andre cleantech-virksomehder står klart.

- De vil udvikle vindfarme i Europa med kinesisk teknologi og kapital og i den forbindelse opkøbe teknologi fra Europa, siger Eduardo Morcillo, partner i Interchina Consulting, som er et af Kinas største rådgivningsselskaber i forbindelse med selskabsovertagelser.

Udsigten til kinesiske opkøb, og de videre planer for de områder der er tale om, ses der positivt på hos erhvervsledere.

- Kineserne tager i øjeblikket de første spæde skridt i retning af direkte investeringer i Danmark, og vi har selvfølgelig interesse i, at kinesiske selskaber får øje på vort land, siger markedschef i DI, Hans Peter Slente, til Børsen, og fortsætter, De vil lægge vidensarbejdspladser i Danmark for at ”linke sig op” på det danske vidensmiljø.

Elbiler kan blive næste industri på kinesiske hænder
Kina vil være verdensleder på elbilmarkedet, og har planer om at producere 25 mio. elbiler til hjemmemarkedet i 2020.

- Et andet område, hvor Danmark også har interesse er udvikling af elektriske biler, siger Eduardo Morcillo.

Interessen i cleantech-virksomheder kan også betyde, at kinesiske selskaber gør deres entre på den københavnske børs inden for en kort årrække

- Mange privatejede selskaber i Kina vil også gerne have adgang til europæisk kapital. Desuden er det et spørgsmål om branding og image for disse selskaber, og derfor kommer der helt sikkert flere børsnoteringer, siger Eduardo Morcillo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125