23948sdkhjf

Modstander: Uartigt at lovliggøre solvarmeanlæg

En del klager ramte sommeren Vivild Varmeværks nye solfangeranlæg med tilhørende akkumuleringstank.

Sagen røg efterfølgende til Planklagenævnet i Viborg.

- Anlægget skal enten rives ned eller også skal Norddjurs Kommune udarbejde en ny lokalplan for området, hvori anlægget kan indgå, lød udmeldingen fra Planklagenævnet i juni måned.

Dengang sagde formanden for Vivild Varmeværk, Kristian Madsen til Energy Supply.

- Vi fik en byggetilladelse fra kommunen og vi har handlet i god tro. Anlægget etableres på industri-jord som vi har købt af kommunen. Anlægget rives ikke ned, men nu må kommunen i gang med at udarbejde en ny lokalplan, og den forventer vi da går igennem.

Ja til ny lokalplan
På et møde i sidste uge skulle de 27 medlermmer af Kommunalbestyrelsen så tage stilling til, om anlægget skal rives ned eller lokalplanen ændres.

Det oplyser Lokalavisen Grenaa.

25 ud af de 27 medlemmer stemte for en ændring af lokalplanen, hvilket ikke faldt i god jord hos en af de to modstandere, løsgængeren Harald Grønlund.

- Jeg synes, det er en krænkelse af retssikkerheden. Kommunen har retten og pligten til at sikre, at reglerne er overholdt, men når kommunen så laver fodfejl, så kan kommunen åbenbart bare lave om. Det er da noget underligt noget. Det svarer jo til, at man får en bøde for at køre for stærkt, men så går man bare ind og sætter hastighedsgrænsen op i stedet. Jeg synes, det er uartigt, lyder det fra Harald Grønlund.

Forslaget til den nye lokalplan skal behandles på kommunalbestyrelsesmødet 12. september, hvorefter det kommer i offentlig høring.

12. december skal det efter planen endeligt vedtages af kommunalbestyrelsen. Herefter er der fire ugers klagefrist til Planklagenævnet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11