23948sdkhjf

Nyt produktionsanlæg på vej til AVV

Affaldsselskabet Vendsyssel planlægger at opføre det første produktionsanlæg til bioolie baseret på gylle i Danmark.
Et anlæg til omdannelse af gylle til bioolie skulle efter planen være placeret i tilknytning til Nordjyllandsværket, men efter at Vattenfall ikke har ønsket at skyde penge i projektet, så har Affaldsselskabet Vendsyssel (AVV) meldt sig på banen. Det oplyser Nordjyske.dk.

Store muligheder for AVV
Både administrerende direktør Poul Berg og teknisk chef Torben Nørgaard fra AVV ser store muligheder i anlægget og har allerede nu planlagt et besøg ved et forsøgsanlæg, der siden 2007 har kørt i Herlev ved København.

Det er SCF Technologies A/S, der har udviklet anlægget i Herlev ,og her byder direktør Ulrik Jensen delegationen fra Nordjylland velkommen.

Fra gylle og spildevand til kartoffelpulp, kød- og benmel
Ifølge Poul Berg vil man i første omgang satse på produktionen af bioolie baseret på gylle og spildevand. Men på sigt vil han gerne kunne udnytte husholdningsaffald, kartoffelpulp, kød- og benmel, hønsemøg, valle til samme formål.

Bioolien kan produceres for under to kroner på liter og kan ved ekstra behandling anvendes som brændstof i køretøjer.

Ifølge SCF Technologies vil det mindste produktionsanlæg, der kan opføres, koste ca. 100 mio. kr., og have en kapacitet på 2,5 tons affald i timen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124