23948sdkhjf

Hub North: Østerild åbner op for testcenter i Aalborg

Det nordjyske vindenergi-netværk Hub North er tilfreds med placeringen af et nationalt testcenter for vindmøller i Thy. Gode muligheder for supplerende testcenter ved Aalborg Havn, lyder det.
- Den rigtige placering, hvor vi ser os som en naturlig medspiller i det videre arbejde.

Så klar er meldingen fra det nordjyske vindenerginetværk Hub North forud for et møde med blandt andre klima- og energiminister Lykke Friis (V).

- Hvis vi skal fastholde vores position som førende udvikler og producent af vindenergi, er det af stor betydning, at alle danske producenter får adgang til fælles facililter, viden og forskningsresultater. Derfor er det glædeligt, at der nu er enighed om at opbygge testcenteret i Østerild, der bliver en væsentlig faktor i samlet strategi for at videreudvikle hele den danske vindenergisektor, siger Flemming Eriksen, der er udviklingskonsulent for Hub North.

Stadig muligheder i Aalborg
Flemming Eriksen mener desuden, at der stadig er en række muligheder for at bruge arealerne omkring Aalborg Havn som supplerende testområde.

- Det er blandt andet disse muligheder, vi på forskellig vis skal forholde os til og arbejde videre med, når vi får flere input fra netværkets medlemmer på mødet den 9.juni. Ideen om et oplevelsescenter er jo også ganske interessant. Men vigtigst af alt bliver at få vores arbejdsgrundlag endeligt på plads, så den nordjyske vindmølleindustri på alle områder forbliver en væsentlig del af den danske udvikling af moderne vindenergi, siger Flemming Eriksen.

Den danske vindmølleindustri beskæftiger ca. 25.000 og eksporterede i 2009 for knap 24 mia. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079