23948sdkhjf

Det sker: Kom i dialog med Europas største energiselskaber

DI, DI Energibranchen og Danmarks Eksportråd gennemfører en række møder mellem europæiske energiselskaber og potentielle danske leverandører af viden og teknologi.
Det ambitiøse kontaktprogram, der er blevet til i samarbejde mellem DI, DI Energibranchen og Danmarks Eksportråd, er i første omgang målrettet energiselskaber i Norge, Sverige, Tyskland, Polen, Frankrig og Italien og igangsættes med et seminar i DI den 31. maj.

Ved seminaret vil Danmarks Eksportråds sektoreksperter på energiområdet orientere om markedsmulighederne på deres respektive markeder og mulighederne for at komme i direkte forretningsdialog med udvalgte energiselskaber i de seks lande.

- Kontaktprogrammet er stærk inspireret af et succesfuldt fremstød i Hannover i 2007, hvor mere end 20 danske virksomheder på energiområdet fik mulighed for at mødes på tomandshånd med beslutningstagere fra den tyske energigigant E.On, fortæller chefkonsulent Jens Holst-Nielsen, DI.

Investerer kraftigt i teknologi og know-how
Fælles for de europæiske energiselskaber er, at de står over for at skulle investere betydelige beløb i rådgivningsydelser og ny teknologi over de kommende år.

Investeringsbehovet er affødt af behovet for at leve op til EU’s politiske målsætninger og sikre en stabil energiforsyning til kunderne samt for at kunne holde stand i den internationale konkurrence i takt med liberaliseringen af EU’s energimarked.

Karakteristisk for den danske energibranche er, at en stor del af virksomhederne besidder kompetencer og udbyder produkter og ydelser, der matcher netop de investeringsbehov, som de europæiske energiselskaber står over for.

Udnytte momentum efter COP15
I forbindelse med det danske værtskab for COP15 lykkedes det at skabe stor international opmærksomhed omkring danske virksomheders kompetencer på energi- og klimaområdet, og et stort antal energiselskaber valgte derfor at besøge Danmark.

I fleste tilfælde var energiselskaberne repræsenteret på et højt organisatorisk niveau og tilbragte hver især typisk 1-2 dage i Danmark, hvor de besøgte virksomheder, videninstitutioner, myndigheder og inspicerede klimavenlige energiinstallationer i fuld skala.

- Kontaktprogrammet skal derfor være med til at udnytte det momentum, som blev skabt i forbindelse med det danske COP15-værtsskab, slutter Jens Holst-Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11