23948sdkhjf

Better Place nupper den ene kommune efter den anden

Tidligere på ugen var det Kalundborg, denne gang er det Skanderborg og Roskilde kommuner, der tegner hensigtserklæringer med Better Place om at udvikle en funktionel infrastruktur til elbiler.
Skanderborg Kommune og Roskilde Kommune har netop, som de seneste to kommuner, tegnet hensigtserklæringer med Better Place.

Hensigtserklæringerne går på, at kommunerne sammen med Better Place forpligtiger sig til at udvikle en infrastruktur til elbiler.

Taxa-selskab i Skanderborg også med
Aftalen i Skanderborg Kommune involverer også Skanderborg Taxa.

- Vi er meget glade for hensigtserklæringen med Better Place og Skanderborg Taxa. For med den får vi taget et skridt på vejen til at mindske den miljøbelastning, som følger af bilkørsel. Det kommende netværk af ladestandere vil være med til at gøre elbilen til et reelt alternativ til benzin og dieseldrevne biler i meget nær fremtid. Og så kan vi i kommunen indlede arbejdet med at konvertere vores egen bilpark til elbiler, der hvor det er muligt, siger Skanderborg Kommunes borgmester Jørgen Gaarde.

Glæden over underskrivelsen deles af Jens Moberg, CEO i Better Place Denmark.

- Skanderborg Kommunes engagement i forhold til løsninger på klima- og luftforureningsproblemerne har længe stået klart for mig. Derfor er jeg utroligt glad for, at vi nu har fået en aftale på plads, og jeg glæder mig over, at man igen har vægtet integration med andre transportformer højt ved at indtænke taxier i aftalen. Netop eltaxier er et område med et stort potentiale, som vi undersøger nærmere i et stort projekt i Tokyo lige nu, siger Jens Moberg CEO i Better Place Denmark.

Roskilde skal have en elbils-infrastruktur ultimo 2012
Målet med aftalen mellem Roskilde Kommune og Better Place er, "at udvikle og gennemføre en veletableret funktionel infrastruktur til elbiler i kommunen pr. 31-12-2012, hvilket gør det muligt for kommunen at udskifte sin flåde af biler til elbiler og gør det muligt for borgerne i kommunen at benytte en infrastruktur til elbiler".

Konkret betyder aftalen, at Roskilde Kommune og Better Place vil kortlægge de steder, hvor ladestandere og eventuelle batteriskiftestationer kan placeres. Samtidig vil kommunen tage højde for elbiler i planlægningen af for eksempel nye parkeringspladser.

- Vi er glade for aftalen med Better Place. Det er en aftale som passer ind i vores ambitiøse mål på klimaområdet. Aftalen giver også mulighed for måske at konvertere dele af kommunens bilpark til elbiler, siger borgmester Poul Lindor Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094