EU’s energieffektivitetsdirektiv fra oktober 2012 stiller krav om, at store virksomheder skal foretage et energisyn af virksomhedens energiforbrug til transport, proces og bygninger hvert fjerde år.

De store danske virksomheder har første gang skullet gennemføre energisynet senest den 1. marts 2016, og Energistyrelsen har netop modtaget 564 energisynsrapporter.

Nu belyser to analyser, som Energistyrelsen igangsatte ultimo 2016, virksomhedernes erfaring med ordningen og de besparelsespotentialer energisynene afdækker. 

250 adspurgte virksomheder
I rapporten udarbejdet af Wilke omhandlende virksomhedernes erfaring med energitilsynet, blev 250 virksomheder tilfældigt udtaget til at skulle besvare en række spørgsmål om netop deres oplevelse med energisynet.

Evalueringen viser, at 4 ud af 10 virksomheder synes, at energisynet har været en fordel for virksomheden i forhold til omkostningerne, mens omvendt 5 ud af 10 virksomheder ikke mener, at det har været en fordel.

82 procent af virksomhederne er dog tilfredse eller meget tilfredse med energisynsrapportens kvalitet, og 7 ud af 10 virksomheder angiver, at de påtænker at gennemføre nogle af de foreslåede besparelsesforslag.

Blandt de 15 procent af virksomhederne, der hverken har gennemført eller påtænker at gennemføre besparelsestiltag fra energisynet nævnes som årsag hyppigst, at andre investeringer prioriteres højere, og at tilbagebetalingstiden på forslag har været for lang

3 ud af 4  eller rettere 74 procent af de gennemførte besparelsestiltag er sket på belysningsområdet, og det er også på dette område, at flest  - 38 procent -  påtænker at gennemføre tiltag.

Potentiale på 15,8 procent
Den anden analyse er en såkaldt dataanalyserapport.

Her viser data udtrukket fra energisynsrapporterne fra virksomhederne samtidig, at det samlede besparelsespotentiale svarer til 15,8 procent af virksomhedernes samlede energiforbrug, og at den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for de foreslåede besparelser er 5,2 år eksklusiv evt. tilskud.

Den gennemsnitlige omkostning pr. sparet kilowatttime er ca. 32 øre.

Rapporten afslører også at de største potentialer er fundet inden for fødevareindustrien og detailbranchen

Fordelt på energiarter ligger de største besparelsespotentialer inden for el og naturgas, mens der inden for slutanvendelser er fundet store besparelsespotentialer inden for især belysning og energistyring.

På baggrund af analyserne vil Energistyrelsen arbejde på at forenkle virksomhedernes indberetninger under ordningen blandt andet gennem digitale standardskabeloner. Det er samtidig målet, at resultaterne af de gennemførte energisyn derved bliver mere overskuelige og i højere grad vil kunne nyttiggøres af virksomhederne.