Solenergi er en god idé, men når skyerne dækker for solen, er det så som så med solenergien. Det vil japanerne nu råde bod på. I øjeblikket undersøges det, om det er muligt at sende solpaneler ud i rummet på satelitter for på den måde at generere solenergi – uanset vejr og vind.
I næste måned regner den japanske regering med at have de nødvendige partnere på plads. Hurtigt derefter opstartes projektet, der skal sikre japanerne solenergi fra rummet i 2030.
For at projektet skal lykkes skal de involverede parter ikke blot sende sol-satelitterne i kredsløb om jorden, solenergien skal også sendes tilbage til jorden, så energien kan anvendes.
De første tests bliver udført med henblik på at etablere end trådløs transmission mellem satelitterne og modtagerstationer på jorden. Det vil sige, at energien overføres ved hjælp af mikrobølger.