Ørsted-topchef Rasmus Errboe blander sig nu i debatten om kinesiske vindmølleproducenters adgang til det europæiske marked.
Det skriver Finans med henvisning til Financial Times.
Udmeldingen kommer, kort efter at Rasmus Errboe er blevet udpeget som formand for brancheorganisationen WindEurope. I et interview med Financial Times peger han på behovet for fair konkurrencevilkår og bakker op om Europas indsats mod kinesiske producenter, der drager fordel af statsstøtte.