23948sdkhjf

Gråsten vil have meget mere sol

Gråsten Fjernvarme har allerede 19.000 kvadratmeter solfangere, men ifølge direktør Peter Mikael Kjer Stærdahl er det ikke helt nok.

- Vi vil gerne have dækket 25-30 procent af vores varmeproduktion med solfangere og så skal vi op på 30.000 kvadratmeter siger han til Energy Supply.

Projektet på de i alt 11.000 kvadratmeter er godkendt; alle opgaver har været i udbud og solfangerne er bestilt hos nordjyske Arcon-Sunmark, som også har leveret det eksisterende anlæg.

Ikke for energibesparelsernes skyld

Lige nu venter man bare på, at den offentlige høring udløber. Det gør den 7. december 2016, hvor også byrådet skal give det sidste ja til projektet.

- Vi har været længe undervejs og der har været et par ændringer og små ting, der skulle justeres. Men nu er alt på plads, men vi går først i gang med at opføre anlægget i det nye år. Vi vil lige vente og se om der skulle komme nogle nye energibesparelser i 2017, forklarer Peter Mikael Kjer Stærdahl.

Når det så er sagt, så er det ikke for energibesparelsernes skyld, at Gråsten Fjernvarme opfører solvarmeanlægget. Det er også derfor, at man kaster sig ud i projektet i en tid, hvor mange andre varmeværker holder lidt igen med solvarme-investeringerne.

-  Vi gør det, fordi vi har behov for det. Det er jo ikke energibesparelserne, der gør om man skal have solvarme. Hvis projektet ikke kan hænge sammen uden dem, så skal man holde sig fra det, siger Peter Mikael Kjer Stærdahl og understreger:

- Det er de billigste megawatt vi kan få og vi har jo jorden til det. Og så vil vi gerne styrke vores grønne profil.

Solvarmeanlægget forventes at kunne producere 14 – 15.000 MWh om året ud af de 50.000 MWh, som Gråsten Fjernvarme skal producere for at dække de 1800 kunders varmebehov.

 Ud over sol produceres varmen i Gråsten på halm og træpiller.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094