23948sdkhjf

Tidligere Helia-direktør politianmeldes

PWCs granskening af Helia Energisalg A/S er nu klar. Grov tilsidesættelse af risikopolitik og manipuleret bogføring fører til politianmeldelse.
På et pressemøde i december offentliggjorde Öresundskraft et forventet tab på op til 150 mio. svenske kroner i elhandelsselskabet Helia Energisalg A/S for perioden 2015 – 2020.

Oplysningerne førte til, at Helsingborg Kommune, som ejer Öresundskraft, iværksatte en uafhængig granskning, der skulle udføres af revisionsfirmaet PwC. Det endelige tab blev opgjort til 193 mio. svenske kroner i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet for Öresundskraft den 18. marts.

Granskningen viser ...
PwC’s granskning, der blev præsenteret på et pressemøde i Helsingborg i dag, viser, at den tidligere adm. direktør har beskæftiget sig med ikke-autoriseret spekulation i terminskontrakter på el, hvor der er blevet købt mere el, end hvad der efterfølgende har kunnet afsættes via kundeaftaler. Sammen med de faldende el-priser har dette forårsaget de akkumulerede tab. Granskningen viser desuden, at Helias bogføring og økonomiske rapportering er blevet manipuleret.

Der vil derfor blive indgivet politianmeldelse mod selskabets tidligere adm. direktør for overtrædelse af gældende lovgivning.

Der er tale om tidl. adm. direktør Martin Lippert Lausen, der var ansat hos Helia Energisalg indtil 31. august 2015. Herefter var bestyrelsesformand Hans Norberg konstitueret som direktør, indtil den nuværende direktør Helle Damm-Henrichsen blev ansat pr. 1. januar 2016.

Kritik mod Öresundskraft
Der vil også blive indbragt en anmeldelse til Revisornævnet for at få en prøvning af det udførte revisionsarbejde, mens PwC i sin rapport også retter kritik mod Öresundskraft. Den anvendte model for styring af virksomheden har ikke været tilstrækkelig, og der har været brister i såvel risikostyring som den finansielle rapportering.

- Vi har naturligvis taget kritikken til efterretning og gennemført en række ændringer. En ny risikopolitik og risikorapportering for selskabet er på plads, vi har skærpet attestations- og tegningsregler, og vi har formuleret en mere tydelig direktionsinstruks i forbindelse med ansættelsen af den nye adm. direktør, siger Hans Norberg, bestyrelsesformand for Helia Energisalg A/S.

Kapitaltilførsel på 170 mio. kroner
Helia Energisalg A/S har netop aflagt årsregnskab for 2015, der udviser et underskud på 68 mio. kr. for 2015. Underskuddet er forårsaget af en række nedskrivninger, omlægning af regnskabspraksis samt korrektioner af tidligere årsregnskaber.

I forbindelse med årsregnskabet har Öresundskraft foretaget en kapitaltilførsel på 170 mio. kr. til dækning af tab, retablering af Helias egenkapital og sikring af kreditværdighed.

Kompensation for fejlfakturering
Udover tabene på terminskontrakter viser der sig at være sket fejlagtig fakturering af enkelte kunder i Helia igennem en periode.

Rapporten fra PwC ikke giver noget svar på, om den konstaterede fejlfakturering har nogen sammenhæng med tabene på handel med terminskontrakter. Det kan blot konstateres, at fejlfaktureringen falder sammen med øvrige konstaterede brud på interne retningslinjer, som fandt sted under Helias tidligere adm. direktør, Martin Lippert Lausen.

Efter fejlfaktureringen er opdaget, har Helias ledelse taget kontakt til nuværende kunder for at gennemgå gældende kundeaftaler og efterfølgende finde en løsning og en passende kompensation for de kunder, der er blevet fejlfaktureret.

I Helias årsregnskab for 2015 er der hensat beløb til at dække denne kompensation.

- Samlet set er det en stærkt beklagelig situation, som vi er overordentligt kede af. Vi vil nu arbejde hårdt for at genoprette tilliden til selskabet blandt kunder og samarbejdspartnere, siger Hans Norberg.

Elhandelsselskabet Helia Energisalg A/S blev grundlagt i 1998 af Elsam og Öresundskraft AB, der ejes af Helsingborg Kommune. Siden 2001 har Öresundskraft været eneejer af Helia. Selskabet sælger el til ca. 400 danske industri- og virksomhedskunder.

Opdateret kl. 12.08
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113