23948sdkhjf

Fra sur pligt til god forretning

For mange virksomheder er det omfattende arbejde med det lovpligtige Energisyn mest af alt en sur pligt og en omkostning. For KK Wind Solutions i Ikast blev det i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Scanenergi i stedet en god forretning.
Energisynet er pålagt alle virksomheder, der har mindst 250 ansatte globalt og en årlig omsætning på mindst 50 millioner euro eller en årlig balance på mindst 43 millioner euro opgjort efter aflagt årsregnskab. Synet skal ende ud i en rapport over virksomhedens samlede energiforbrug fordelt på en række aktiviteter og områder, der skal indberettes til myndighederne.

Energistyrelsen har netop meddelt, at deadline for Energisynet er rykket til 1. juli 2016, hvorefter man begynder at udstede bøde til de virksomheder, der ikke har indsendt
Energisynsrapporten.

Det kan altså nås endnu, men mange virksomheder ser mest af alt Energisynet som en sur pligt, spild af tid og penge. Forleden bragte Finans.dk en artikel, hvori Dansk Erhverv kunne berette at fire ud af deres medlemsvirksomheder var utilfredse med ordningen. Men det er ikke opfattelse man deler hos Scanenergi.

- Fire ud af fem er godt nok mange. Det oplever vi slet ikke og hos KK er det jo endt med at blive en helt god forretning, fortæller Lars Bundgård Klemensen, Chef for marketing og forretningsudvikling, hos Scanenergi, der har foretaget flere Energisyn for store danske virksomheder.

Kortlagt, målt & indberettet
Hos KK Wind Solutions, der med sine 720 ansatte globalt set er omfattet af lovgivningen, har Scanenergi kortlagt og målt energiforbruget, udarbejdet rapport og indberettet til myndighederne men også haft stor fokus på realisering af de identificerede energioptimeringstiltag – og dertilhørende besparelser, der dermed kan betale for udførslen af selve energisynet – et koncept KK Wind Solutions har været glade for.

- I forbindelse med Energisynet foreslog Scanenergi at sætte bimåler på vores komfortkøl for at få opgjort afgifterne korrekt. Det har allerede sparet os mange penge. Derudover har de påpeget endnu flere optimeringsprojekter og kommet med gode forslag til mulige løsninger. Nogle tiltag kræver lidt længere tid, men vi har allerede skiftet en varmepumpe i vores garage, ligesom vi er begyndt at kigge på at få skiftet vores udendørsbelysning til LED, fortæller David Eg Jensen, Facility Manager hos KK Wind Solutions.

At valget faldt på Scanenergi som samarbejdspartner til Energisynet bunder i et allerede eksisterende samarbejde omkring energioptimering.

- Rent faktisk er vi så glade for samarbejdet med Scanenergi, at vi har bedt dem om at lave de indledende øvelser til energisyn på vores fabrik i Polen, fortæller David Eg Jensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096