23948sdkhjf

Scanenergi skal lave 1000 energitjek

EnergiTjenesten Midtjylland og Scanenergi A/S har vundet udbudsrunden om det bæredygtige projekt LandsbyEnergi, som er en del af Ringkøbing-Skjern Kommunes Energi2020-strategi.

Projekt LandsbyEnergi har til formål at skabe lokale energibesparelser og grøn omstilling. Fokusset er på energibesparelser i private hjem i Ringkøbing-Skjern Kommunes landsbyer og landdistrikter.

EnergiTjenesten og Scanenergi vil i forbindelse med projektet arbejde tæt sammen med Ringkøbing-Skjern Kommunes Energisekretariat.

Fra afdækning til realisering
Scanenergi har i mange år samarbejdet med adskillige kommuner om at hjælpe private boligejere til at få mere energieffektive og miljøvenlige boliger, men dette projekt er det største enkeltstående, og det omfatter alle de virkemidler, der har været anvendt tidligere.

Forløbet foregår struktureret lige fra den indledende afdækning af interesse og motivation over rådgivning til den realisering.

Det bliver uvildige energirådgivere, der kommer til at gennemgå hver enkelt bolig sammen med boligejeren med fokus på energibesparelsespotentialer. Det være sig udskiftning af varmekilder, energirenoveringer eller elbesparelser.

Efter gennemgangen af boligen modtager boligejeren en energi- og økonomirapport med relevante anbefalinger.

Scanenergi står over for at skulle gennemføre cirka 1000 energitjek i forbindelse med projektet.

Modellen skal udbredes
Projektets første energitjek forventes gennemført i december 2017 og de sidste i september 2018. Mens diverse kampagner og realiseringer af energibesparelser og grøn omstilling vil fortsætte frem til oktober 2019.

Overordnet forventes projektet ved afslutningen at have resulteret i godt 5,5 mio. kWh i årlige energibesparelser

- Vores mål er at skabe en succes sammen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Derefter er det klart en ambition at udbrede modellen til landets øvrige kommuner og hjælpe med at skabe en bæredygtig grøn omstilling, siger Kristian Breitenbauch, COO hos Scanenergi.

Baggrund

Ringkøbing-Skjern Kommune deltager i det 3-årige tværnationale projekt; Delivering Community Benefits of Civic Energy (COBEN). Projektet er medfinansieret af EU Interreg Nordsø samt vækstmidler fra kommunens vækstpuljer.

Projektet, som kommunen og konsortiet har valgt at kalde LandsbyEnergi, skal understøtte handlingerne i kommunens Energi2020 strategi, som har til mål at gøre kommunen 100% selvforsynende med vedvarende energi inden udgangen af 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156