23948sdkhjf

Erstatningssagen mod Elsam fortsætter

Procesbevillingsnævnet har netop afvist at give konkurrencemyndighederne tilladelse til at få prøvet Vestre Landsrets dom i Elsam-sagen i Højesteret.

Sagen går på, at Elsam skulle have misbrugt sin dominerende stilling på markedet for engrossalg af fysisk el i Vestdanmark i perioden 1. januar 2005 til 30. juni 2006.

Konkurrencerådet havde ellers i 2007 afgjort, at Elsam havde misbrugt sin dominerende stilling. En dom, der året efter blev stadfæstet af Konkurrenceankenævnet. Sø- og Handelsretten gav mange år senere de to instanser medhold. Men det blev altså i år omstødt af Vestre Landsret. 

Det betyder dog ikke, at Elsam-sagen er helt lukket ned. De godt 1.100 daværende Elsam-kunder, der har sagsøgt Ørsted, fortsætter nemlig med deres erstatningssag. Det skriver Ritzau Finans ifølge NP Investor.

- Vi tager nævnets kendelse til efterretning og har ikke andre kommentarer. Vi kører erstatningssagen videre i Sø- og Handelsretten, og der har vi næste retsmøde i november, siger Jørgen Holm Westergaard fra Energi Danmark, som står i spidsen for sagen, til Ritzau Finans.

Det betyder at erstatningskeavet på 4,4 milliarder kroner plus renter stadig kan komme i spil.

Erstatningssagen er rejst af 1.106 virksomheder og kommuner med Energi Danmark, OK og Scanenergi i spidsen. De ønsker erstatning for de tab, de mener at have lidt, som følge af den påståede overtrædelse af konkurrencereglerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113