23948sdkhjf

Aalborg CSP i nyt samarbejde på plane solfangere

Aalborg CSP indgår samarbejde med en af verdens største producenter af plane solfangere.
Samarbejdet med den østrigske virksomhed GreenoneTec Solarindustrie GmbH betyder at Aalborg CSP kan tilbyde solfangere alle typer af solvarmeprojekter i Danmark – både til Aalborg CSP’s kombinations-anlæg, bestående af både plane solfangere og CSP-solfangere, samt anlæg med plane solfangere alene.

Aalborg CSP vil, som direkte dansk forhandler, introducere det danske marked for GreenoneTecs enkelt- og dobbeltglaserede GK 3003 solfangere – klar til opstilling fra 2016. GreenoneTecs nye solfangere har for nyligt udvist stor ydeevne i en test af større plane solfangere på det internationale marked.

- Danmark er et foregangsland for grøn fjernvarme til lave priser og for at fortsætte den udvikling, er der behov for at vi hele tiden sikrer produkter på markedet med høj kvalitet og lave omkostninger, siger Svante Bundgaard, administrerende direktør for Aalborg CSP.

GreenoneTec har i dag en årlig produktion på op mod 1.000.000 millioner kvadratmeter plane solfangere og leverer til 40 forskellige lande. Solfangerne produceres på virksomhedens semi-automatiserede fabrik i Klagenfurt, Østrig.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079