23948sdkhjf

Horns Rev 3 gik til Vattenfall

Der loves rekord billig strøm.
Vinderen af udbuddet af vindmølleparken Horns Rev 3 bliver Vattenfall Vindkraft A/S med en afregningspris på 77,0 pr. kWh. I forhold til tidligere prisantagelser betyder det, at forbrugerne vil opleve en konkret besparelse på 2,2 mia. kr. i faste 2015-priser over de næste 11-12 år, som er den periode, hvor vindmølleparken modtager tilskud. Herefter vil Horns Rev 3 producere elektricitet til markedspris og ikke længere modtage nogen form for tilskud.

Vinderprisen ligger langt under de 105,1 øre (113,2 øre i 2015-priser). Med dagens prisniveau bliver Horns Rev 3 således 32 pct. billigere end sidst Danmark byggede en havmøllepark. Det gør parken til den billigste park i Europa i øjeblikket.

- Med Horns Rev 3 skriver Danmark vindmøllehistorie med et markant fald i omkostningerne til etablering af havvind. Der er ingen tvivl om, at strøm fra havvindmøller fremover vil udgøre en væsentlig del af den grønne omstilling og bidrage effektivt til at mindske CO2 i atmosfæren, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen

Den lave pris skyldes i høj grad teknologiudvikling i hele vindmølleindustrien kombineret med en meget vellykket udbudsproces. Gennem omfattende dialog og efterfølgende forhandlinger med tilbudsgiverne er det lykkedes Energistyrelsen at sænke prisen betragteligt. Samtidig er der skabt en god konkurrence omkring havmølleudbud. Der var fire virksomheder prækvalificerede til at deltage i udbuddet.

- Den lave pris er ikke bare god for Danmark, men også for den internationale grønne omstilling. Det generelle prisfald i markedet for vindstrøm betyder, at havvind nu er godt på vej til at blive et konkurrencedygtigt alternativ til traditionelle fossile energikilder, og samtidig har vi udviklet en effektiv udbudsmodel, som hele Europa kan lade sig inspirere af, siger Rasmus Helveg Petersen.

Vinderprisen er allerede godkendt af energiforligskredsen og skal nu vedtages af Folketinget og skrives ind i lov om fremme af vedvarende energi. Regeringen fremsætter lovforslaget d. 18. marts, og forslaget forventes vedtaget i løbet af april på baggrund af det store politiske flertal i Folketinget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109