23948sdkhjf

Tovproducent vil ind i offshore- og vindmøllebranchen

Dynamica Ropes investerer 40 millioner i ny testbænk og nye maskiner. Nu vil man ind på livet af offshore- og vindmøllebranchen.
Danske Dynamica Ropes, der fremstiller noget af verdens stærkeste tovværk, investerer for 40 mio. kr. og fordobler hermed sit fabriksareal og køber nye maskiner. Årsagen er kraftig vækst, især til eksport og inden for nye brancher som offshore- og vindmøllebranchen.

- Investeringerne gør det muligt for os at gå ind i nye markeder og udvikle nye produkter. Vi er allerede stærke inden for fiskeri, marine og akvakultur. Nu skal forretningen udbygges yderligere inden for offshore og vindmøller. Og generelt satser vi på avancerede løfteopgaver, hvor der er brug for specialfremstillede tovværk med ekstra stor styrke og fleksibilitet, siger administrerende direktør Jørgen Sørensen, Dynamica Ropes.

Dynamica Ropes er godt rustet til ekspansion og Jørgen Sørensen vurderer, at virksomheden kan fordoble sin omsætning inden for ganske få år, og han regner med at kunne øge virksomhedens medarbejderstab fra de nuværende 11 til omkring 30 mand om fem år.

For at indfri disse mål investerer virksomheden i nye maskiner, bl.a. en ny testbænk, der både skal bruges til at teste nye produkter og til at trække splejsninger på plads. Desuden investerer Dynamica i en ny opvikler, der gør det muligt at vikle op til 15 tons tovværk op på én enkelt tromle. Dermed kan Dynamica levere tovværk i ekstreme længder, f.eks. til prøveboringer i havdybder på 5-6 kilometer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109