23948sdkhjf

Borgerne skal bane vejen for sol og vind

Det kan være noget af en udfordring at placere nye vindmøller og solenergianlæg. Derfor ønsker Aarhus Kommune at skabe dialog, forståelse og kontakt mellem mennesker med forskellige interesser i planlægningen af disse anlæg.
Byrådet har besluttet, at Aarhus Kommunes’ arbejde med at undersøge mulighederne for at placere vedvarende energianlæg i højere grad end tidligere skal tage andre hensyn end blot de lovmæssige såsom afstande til boliger. Her indgår borgernes holdning i høj grad.

Læs også: Borgerinddragelse giver opbakning til nyt vindmølleprojekt

Teknik og Miljø udvalget i kommunen er i den forbindelse i øjeblikket rundt til intromøder med personer og grupper for at fortælle om projektet med at skabe netværk og for at få idéer og forslag til netværksarbejde, emner eller netværksdeltagere.

- Vi har taget kontakt til lokalbefolkningen dels igennem fællesråd og dels ved at kontakte personer, der er blevet nævnt som aktuelle aktører i forbindelse med afholdelse af vores netværksmøder. Derudover har vi taget kontakt til erhvervslivet, det grønne råd og sogneråd med flere. Det er en udfordring for os at nå ud til alle interesserede, da vores planlægning er på et så tidligt stadie, at der endnu ikke er udpeget konkrete områder til placering af VE-anlæg. Borgere, der er interesserede i at deltage i netværksarbejdet, er meget velkomne til at skrive en mail til mig, fortæller projektleder Christina Friis-Hasché.

Den 19. august var kommunen på besøg i landsbyen Lyngby. Området er i forbindelse med nye regler om afstand til overordnede veje, poppet op som et muligt område, hvor der vil kunne placeres store vindmøller. På mødet var der bl.a. fokus på, at støjen fra motorvejen er et problem, og man drøftede derfor et scenarie om at opstille vindmøller i tilpas afstand, så der ikke var væsentlige lydgener for Lyngbyborgerne. Desuden vendte man mulighederne for samtidig at modellere terrænet og etablere en støjvold mod motorvejen, så den samlede støj fra henholdsvis møller og vej måske kunne blive mindre, end støjen fra motorvejen er i dag.

Det er planen, at netværkene fortæller om resultaterne af deres samarbejde til Teknisk Udvalg og på den måde hjælper med at klæde politikerne på, så de får et godt og nuanceret beslutningsgrundlag i forbindelse med den kommende plan for vedvarende energianlæg fra sol og vind. På den måde har netværkene indflydelse på et meget tidligt tidspunkt i processen, hvilket er nyt i denne type sager. Samtidig vil netværksarbejdet blive brugt i forbindelse med den videre planlægning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078