2 ting vi lærte på Building Green 2025

1: Kompleksiteten i at formidle markedsføringsreglerne

En af begivenhederne på Green Stage var på første dag en paneldebat faciliteret af Miljømærkning Danmark. Her var Forbrugerombudsmanden selv med til at diskutere, hvordan den skærpede markedsføringslov påvirker byggebranchen.

Eksempelvis er der nu strenge krav til, hvordan man anvender ordene ”bæredygtigt” og ”bæredygtighed” i sit markedsføringsmateriale. Det påtalte journalist Adrian Hughes også senere i debatten ”Klog på sprogets magt – betyder grøn egentlig grøn?” på Central Stage.

På messen fik vi generelt indtrykket af, at reglerne er kilde til stor frustration.

Det er i forvejen et emne, der har optaget os meget i Djurs Consult. Vi har gennemgået Forbrugerombudsmandens vejledning fra 2014 og anbefalingerne fra 2024, der gælder sideløbende som egentlig lovgivning. Samlet set udgør de cirka 100 siders relativt kompliceret læsning. Hvordan skal især mindre virksomheder uden marketingafdelinger eller in-house jurister navigere i de strenge regler ud fra det indviklede læsestof?

Et godt, lavpraktisk udgangspunkt er at kommunikere transparent, præcist og ikke mindst med belæg for påstandene. Men selv markedets store spillere kan træde ved siden af.

De skærpede regler for markedsføringen af bæredygtighed og bæredygtighedstiltag, og heftige sanktioner for brud på reglerne, kan blive årsagen til at springe af bæredygtighedsvognen. Det er i hvert fald en frygt, vi nærer i Djurs Consult.

Balancen i hensyn til forbrugere og virksomheder
Men Forbrugerombudsmanden har også en kompleks opgave for sig. Det var noget, vi blev gjort opmærksom på, da chefkonsulenten kiggede forbi vores stand på baggrund af et LinkedIn-opslag, vi havde lavet.

Forbrugerombudsmandens kontor håndhæver reglerne for miljøpåstande. Men de bygger på markedsføringsreglerne, som bliver vedtaget i Folketinget og kan have rødder i EU-direktiver. Det er nemt at glemme, at der ligger et større maskineri bag Forbrugerombudsmanden. For velmenende virksomheder er det nemt at glemme, at reglerne er fremtænkt for at beskytte forbrugere mod vildledende markedsføring.

Og det er nemt at glemme, når man læser om udstedte bøder, at Forbrugerombudsmanden som regel indleder med påtale og dialog frem for sanktioner. Villigheden til dialog blev for os understreget af chefkonsulentens besøg på vores stand.

Hos Forbrugerombudsmanden er man åbenlyst klar over, at reglerne kan føre til forvirring. For hvis man var af den urokkelige overbevisning, at de nemt kunne gennemskues og følges, kunne man læne sig komfortabelt tilbage og stange bøder ud til højre og venstre.

Det er ikke tilfældet.

Vi fastholder, at de har ramt en skæv balance i deres vejledninger. Vores eget bud på en vejledning er betydeligt mere simpel. Men at der er plads til dialog om reglerne, måske endda et samarbejde for at udbrede forståelsen af dem, mellem Forbrugerombudsmandens kontor og eksempelvis byggebranchen, er et lysende sundhedstegn.

Og det har Forbrugerombudsmandens kontor signaleret åbenhed over for med deres tilgang på Building Green.

2: Biogene byggematerialer – fra eksperiment til realitet.

Allerede i messens første oplæg, med blandt andre Bjarke Ingels, blev der sat gang i samtalen om biogene byggematerialer. Det fortsatte på andendagen med oplægget fra Smith Innovation ”Halm og hænder – kan biobaseret byggeri løse håndværkerkrisen?” og ”Skalering af biogene byggematerialer” ved Dansk Standard.

Vi lærte, at branchen – fra arkitekter til håndværkere – er mere end klar til konceptet. Idéen er, at man helt eller delvist erstatter byggematerialer som beton, stål, tegl og mineraluld med biobaserede.

Ved at bruge biogene byggematerialer rigtigt kan man potentielt forbedre på mange parametre.

Det er ikke et nyt koncept. I Danmark har vi eksempler som Det Biologiske Hus, Kredsløbshuset og Det Moderne Tanghus, i hvilke man blandt andet har brugt affaldstræ, åletang og restmaterialer fra produktionen af halm i konstruktionerne.

Der er også innovative og inspirerende eksempler fra udlandet. I Sydkorea forbedrede man i en ombygning akustikken ved at bruge kaffeaffald fra lokale caféer. Andetsteds brugte man æggeskalspulver i cement, hvilket nedsatte materialets vandoptagelse og øgede dets holdbarhed og kemiske modstandsdygtighed. Man har observeret og udnyttet svampehyfers evne til selv at reparere små revner i beton.

Potentialet er stort. Men man er også tidligt i processen med at vurdere fordele og ulemper ved biogene byggematerialer i forhold til alternativerne.

Det er blevet påpeget af Dansk Standard og andre, at manglende fælles standarder og de gældende regulativer for byggematerialer kan være en hæmsko for implementeringen af biogene byggematerialer.

Fremstillingen af materialerne kan være ret kompleks. Derfor også ret dyr. Man mangler undersøgelser af, hvordan man effektiviserer udvindingen, produktionen og distributionen af dem. Det samme gælder processen at sikre, at de overholder brandsikkerhedskrav, bæredygtige dyrkningsprincipper med mere.

Vi skal lære, hvordan vi håndterer de store areal- og vandkrav i dyrkningen, fugtsårbarheden, risici for allergiske reaktioner og svagheden i den hurtigere nedbrydning.

Men når vi tilegner os mere viden om det, kan vi for alvor sætte flere af potentialerne ved de fornybare ressourcer fri; optimeret energiforbrug, behageligere indeklima og akustik, styrket holdbarhed og nedsatte vedligeholdelseskrav.

Vi har i Djurs Consult haft øjnene rettet mod biogene byggematerialer et stykke tid. På Building Green-messen fornemmede vi branchens store efterspørgsel. Vi glæder os til at følge udviklingen og bidrage yderligere til at fremme brugen af biobaserede byggematerialer i vores rådgivning.