Swati Murthy, director and global head, sustainability solutions practice TCS. Fotograf: Carsten Andersen

Indlægget er skrevet af doctor Swati Murthy, director and global head, sustainability solutions practice TCS og Regu Ayyaswamy, senior vice president & global head, IOT and digital engineering, TCS.

I oktober skød Energistyrelsen udbuddet i CCS-puljen officielt i gang. Med et samlet beløb på 28,7 milliarder kroner, håber Energistyrelsen at udvikle nye projekter inden for CO2-fangst og -lagring - og Danmark er ikke alene. 

Mange europæiske virksomheder og lande arbejder aktivt på at udvikle infrastruktur til at supportere CCS-konceptet.

Men hvad mange ofte glemmer er, at selvom CO2-fangst og -lagring ganske vist foregår ved at indfange CO2 fra røggasser og fysisk lagre det i undergrunden, er det frem for alt teknologi, som danner hele rygraden af et vellykket CCS-projekt.

Fangst og lagring af CO2 (Carbon Capture and Storage, CCS) er et afgørende element i opfyldelsen af EU-Kommissionens mål om klimaneutralitet i 2050. Og EU er allerede godt på vej med at fremme udviklingen af CO2-fangst. Men selv om en stor del af europæiske lande er opmærksomme på vigtigheden af selve konceptet, ser vi en tendens til, at mange overser dén kritiske rolle, som avanceret teknologi spiller i processen. Gennem præcis måling, monitorering og omsætning af kulstof spiller innovative teknologier og digital ingeniørkunst en afgørende rolle i at forbinde kulstofværdikæder på tværs af landegrænser - og for alvor vække CCS-projekter til live.

Og med Paris-aftalen og Danmarks mål om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030 som begge er målsætninger, der er i hælene på os, er det på tide at handle på den klimateknologiske innovation.

Teknologi er hjørnestenen i ethvert effektivt CCS-projekt, og den er absolut nødvendig, hvis vi ønsker at indfri klimaambitionerne.

Af samme årsag mener vi, at modningen af CCS-teknologier er den primære, bærende søjle i reduktionen af drivhusgasser og afbødningen af de klimaforandringer, som til stadighed bliver mere ekstreme. Vi mener, at digitalisering er nøglen til at frigøre det fulde potentiale af CO2-fangst og -lagring, og vi føler os forpligtet til at hjælpe nationer med at udnytte teknologien til at drive økonomisk vækst og bæredygtighed – også Danmark.

Det er ingen overdrivelse at sige, at Danmark kan kalde sig selv et foregangsland, når vi taler om vedvarende energi og bæredygtighed. Men CCS kan spille en vigtig rolle i yderligere at frigøre innovationer på tværs af Danmarks kulstofværdikæde. Ved at indfange emissioner fra industrielle processer og transportere og lagre dem sikkert i undergrunden kan Danmark reducere drivhusgasser og bidrage til den globale indsats for at bekæmpe klimaforandringer.

Men CO2-fangst og -lagring kan være komplekst og dyrt, og netop derfor er digitalisering så vigtigt. Digital måling, overvågning, rapportering og verifikation (Measurement, Monitoring, Reporting and Verification, MMRV) kan forbedre indsamlingen, behandlingen og kvalitetskontrollen af kulstofdata betydeligt. Ved at udnytte en bred portefølje af avanceret teknologi, såsom IoT edge-enheder, specialiserede sensorer, satellitter og droner, cloud computing, kunstig intelligens og blockchain, kan Danmark optimere hvert trin i kulstofværdikæden. Implementering af en robust digital ramme for måling, overvågning og verifikation vil forbedre effektiviteten, reducere omkostningerne, mindske risikoen og forbedre CCS-programmernes miljøpræstationer.

Faktisk er fordelene ved innovativ digitalisering af CO2-fangst i Danmark ikke til at overse. Ved at gøre CCS mere ydedygtigt og omkostningseffektivt kan konceptet bidrage til at fremskynde overgangen til en lavemissionsøkonomi og skabe nye muligheder for økonomisk vækst. Desuden kan digitaliseringen hjælpe Danmark med at nå sine ambitiøse klimamål ved at reducere CO2-udledninger og fremme en bæredygtig udvikling.

Fortællingen om kulstof spænder ben for grønne investeringer

Når det kommer til lagring og fangst af CO2, er der alligevel et par potentielle faldgruber, som man skal være opmærksom på. CCS en dyr teknologi, og den kræver betydelige mængder energi at drive, hvilket i værste faldt kan øge det samlede kulstofaftryk for en virksomhed. Dette betyder, at selv om teknologien kan bidrage til at reducere emissionerne fra visse industrier, er det måske ikke en mirakelløsning til dekarbonisering af hele den danske økonomi. 

Desuden er der spørgsmålet om, hvordan offentligheden opfatter selve CCS-konceptet. Folk er stadig skeptiske over for teknologien, enten fordi de ikke tror på, at det vil fungere, eller fordi de ser det som en måde, hvorpå forurenende industrier kan fortsætte driften - uden at foretage reelle ændringer. Dette medfører, at det kan være vanskeligt at få finansielt støtte til CCS-projekter, selvom de er teknisk gennemførlige. 

En anden udfordring for CCS-pionerer er, at kulstof ofte har et negativt omdømme, da det udelukkende anses som værende en dårlig ting. Men vi må ikke glemme, at kulstof er en nøglekomponent i både liv og fremstilling. Derfor skal vi nuancere fortællingen for at få succes med CCS - både nationalt og globalt.

Genanvendelse af kulstof er også et vigtigt led i klimaindsatsen

Mens CCS primært fokuserer på at fange og lagre kulstofemissioner fra industrielle processer, er det muligt at udnytte kulstoffet i stedet for at injicere det i lagringsstederne. Denne proces kaldes for CO2-fangst, -lagring og -udnyttelse (Carbon Capture and Utilization, CCU). Denne anvendelse af CO2 er især interessant, fordi kulstof her bliver en værdifuld ressource fremfor et affaldsprodukt. Derfor bør kulstof ikke kun lagres, men aktivt bruges som et værdifuldt led i klimaindsatsen.

Hvis ikke kulstof opbevares i reservoirer, kan det injiceres i oliefelter - noget, der populært kaldes forbedret oliegenvinding (EOR). EOR er uden tvivl en form for langsigtet kulstofbinding, der i øjeblikket er rentabel. 

En anden mulighed er at bruge mineralisering til at fjerne kulstof fra luften – ligesom det også er muligt at udvinde kulstof direkte fra luften ved hjælp af en proces, bedre kendt som direkte luftfangst (DAC). Dette indebærer at udnytte filtre eller kemikalier til at absorbere CO2 fra luften, som derefter kan opbevares eller bruges i forskellige applikationer.

Mens alle disse metoder både har fordele og ulemper, tilbyder de måder at udvinde, lagre og udnytte kulstof til potentielt at skabe nye kilder til værdifulde materialer eller energi. Sammen kaldes de Carbon Capture, Utilization and Sequestration (CCUS). Det er afgørende for fremtidens CCS, da kulstof anvendes i en række forskellige industrier til forskellige formål, hvilket gør det mere attraktivt at fange og genbruge det, hvilket bidrager til en cirkulær økonomi til gavn for danske virksomheder og miljøet. Energisektoren er en af de største udledere af kuldioxid på grund af forbrænding af fossile brændstoffer. Kulstof anvendes også til produktion af biobrændstoffer, som kan bruges som et vedvarende alternativ til traditionelle fossile brændstoffer.

Cementindustrien, som er betydelig i Danmark med f.eks. Aalborg Portland, er ansvarlig for en betydelig mængde emissioner på grund af de kemiske reaktioner, der er involveret i cementproduktionen. Kulstof bruges som brændstof i ovnen, hvor cement produceres, såvel som i råmaterialerne selv. Kulstof er også en nøglekomponent i mange plastmaterialer, herunder polyethylen, polypropylen og polystyren. Disse materialer anvendes i vid udstrækning i emballage, byggeri og andre industrier. Endelig er landbruget også en industri, der bruger kulstof i drivhuse til at fremme plantevækst, mens aktivt kul bruges til at filtrere vand og luft i landbrugsindstillinger. 

En vellykket CCS-infrastruktur i Danmark kan således være til stor gavn for landmændene og give adgang til billigere genanvendt CO2 lokalt i fremtiden.

Hvis du ønsker at udforske CCS-potentialet af din virksomhed, uanset om du udleder CO2 som en del af produktionen, er et energiselskab, der ønsker at overføre og lagre CO2, eller er energihandler, der sigter mod at tjene penge på kulstofhandel, er mit råd det samme: Vær videbegærlig.

Start med at møde de reelle innovatører. Forstå deres erfaringer og indsigter, før du går i gang. Vi har altid lært mest af hinanden, og det gælder i høj grad også her.

Deltag i et CCUS-konsortium for at få indsigt i hele værdikæden, såsom Global Carbon Initiatives. Det giver mulighed for værdifuld viden og netværk.

Husk, at kulstof er en ressource med værdi. Et veludført CCUS-projekt handler ikke kun om at fange og lagre CO₂ – det handler også om at genbruge den. I en cirkulær økonomi kan genbrug af CO₂ være endnu vigtigere end lagring.

Sæt dig ind i de politiske rammer og finansieringsmuligheder for CCS. Da CCS stadig er en relativt ny teknologi, indebærer den risici – og risiko kræver ofte forsikring og finansiering, ofte på tværs af landegrænser, da CO₂ ikke respekterer grænser.

Ved at samarbejde kan vi opbygge sammenhængende kulstofværdikæder, der skaber en mere bæredygtig fremtid for både Danmark og resten af verden.

Artiklen er en del af temaet Debat.