Hofor skruer op for tempoet i etableringen af en lang række store varmepumper.
I alt skal der installeres 10 store eldrevne varmepumper fordelt i hovedstaden. Målet er at reducere anvendelsen af biomasse og gøre københavnernes fjernvarme grønnere.
- Når varmen på den måde bliver elektrificeret, giver det en større fleksibilitet i hele energisystemet. Vi kan udnytte den grønne strøm, når den er der, og vi kan slukke for den igen, når den er for dyr, siger Gorm K. Elikofer, direktør for Energi i Hofor i en pressemeddelelse.