23948sdkhjf

Vi mangler en fleksibilitetsbørs - for forbrugernes skyld!

CEO hos Ewii, Lars Bonderup Bjørn, har skrevet dette indlæg

Tradernes enorme gevinster i energikriseåret 2022 har fyldt meget i debatten i de seneste måneder. Det har rejst spørgsmål om tradernes berettigelse i energimarkedet. Er de værdiskabende eller blot personificeringen af den grådighed, der er blevet det altoverskyggende tema i kølvandet på energikrisen og de enorme elregninger private og erhvervsforbrugere modtog i 2022?

Der er ingen tvivl for mig om, at traderne har nogle værdiskabende funktioner i energimarkedet. For det første overtager traderne risiko fra andre markedsaktører, der derved stabiliserer deres forretning. Det er godt. For det andet bidrager traderne til en vis prisudjævning på tværs af prisområder. Det er godt det meste af tiden, omend der er tidspunkter, hvor traderne kommer til at forstærke prisudsving og ikke dæmpe dem.

Men tradere er ikke bare tradere. Tradernes værdiskabende funktion i elmarkedet er noget mindre end i olie og gasmarkederne. Modsat olie og gasmarkederne har traderne i elmarkedet kun meget begrænsede muligheder for at arbejde med lagre og for at flytte elforbruget rundt i tid. Det havde ellers været ganske nyttigt, hvis det var muligt. Vi har store allerede etablerede kapaciteter af vindmøller og solceller, der kunne udnyttes langt bedre, hvis energien kunne lagres eller forbruget forskydes til det tidspunkt, hvor produktionen er der. Det stigende milliardbeløb Energinet må bruge på op- og nedregulering dækker kun en del af det uudnyttede potentiale i eksisterende kapaciteter.

Hvorfor er det nu vigtigt? Fordi debatten om tradernes gevinster har afsæt i forbrugernes oplevelse af betydeligt øgede energipriser og fortjenester, der er ude af proportioner, ja tilmed forekommer amoralske i et kriseår. Flere gange har traderne fremført, at de jo ikke tjente pengene i Danmark og at tradingfortjenesterne derfor ikke har noget med priserne i Danmark at gøre. Men sådan hænger verden jo ikke sammen. De penge, der blev tjent på gassen i Europa satte sig både i de danske gaspriser og i de elpriser, der slog igennem i Danmark. Og det potentiale i allerede etableret vind- og solkapacitet, som traderne ikke evnede at udnytte, betød at prisdæmpende effekter ikke kom i spil, når muligheden nu var der. Den er der i øvrigt stadigvæk.

Måske er et af elmarkedets dilemmaer, at vi på den ene side har et virkeligt flot og velfungerende energisystem, som evner at balance produktion og forbrug til en næsten upåklagelig kvalitet med kendte priser 24 timer i forvejen - og på den anden side har tradere, der foræres indtjeningsmuligheder i elmarkedets 24 timers kendte priser, som ikke matcher det værdiskabelsespotentiale traderne kunne have.

For lad os da se positivt på traderne. Det er mennesker med lyst til og begejstring for at finde ubalancer og udjævne dem. Og alene inden for elsektoren er der to kæmpestore og meget investeringstunge områder at bidrage til. Bidrag hvor traderne kan komme til at spare samfundet for mange milliarder af kroner. Vel at mærke forudsat, at de motiveres til at fokusere på det for samfundet rigtige.

Det ene område er den uudnyttede kapacitet i vind- og sol: Det danske energisystem er bygget op på et skarpt fokus på balancen mellem produktion og forbrug, men uden fokus på produktionskapacitet og forbrugskapacitet. Energinet stiller enkelte markeder til rådighed for at sikre balancen mellem forbrug og produktion, og det giver også mulighed for, at man kan hente visse gevinster hjem på forbrugsfleksibilitet. Men slet ikke nok til at vi har fået den følgeindustri, der opbygger og udvikler forbrugsfleksibiliteter. IBM, FlexShape og KMD har gjort en indsats, men det er alt for lidt i forhold til potentialet.

Det andet område er den uudnyttede kapacitet i vores elkabler. Der er plads til masser af elektrificering uden udbygning af elnettet, hvis altså bare forbruget er fleksibelt. Den forbrugsfleksibilitet er der kun meget få, der leder efter, for der er ikke etableret et marked. De danske netselskaber efterspørger ikke forbrugsfleksibilitet bortset fra simpel afbrydelighed. Men afbrydelighed løser kun et problem for kablerne - ikke for udnyttelsen af den vedvarende energi. Der skubbes intet forbrug til de tidspunkter, hvor der er masser af kapacitet i kablerne og hvor vind- og sol kunne producere mere, end der i dag kaldes på. Dertil kommer, at erfaringerne med afbrydelighed endnu er begrænsede. Der er en del, der tilmelder sig nettet med rabat for afbrydelighed, men få der forstår, at det ikke kun handler om afbrydelighed ved manglende effekt-tilstrækkelighed, men også om at sikre redundans i det el-net, der er presset af behovet for udbygning.

Er det værd at gå efter at skabe den fleksibilitetsbørs, hvor traderne kan boltre sig i samfundets interesse? Tjah. Uanset om det er 10, 15 eller 20% af den potentielt produktive tid vindmøller og solceller er ude af produktion, så er det voldsomme mængder vedvarende energi, der er til rådighed uden, at der opføres en eneste vindmølle eller solcelle yderligere - uden der skal diskuteres naboklager, hensyn til biodiversitet eller andre af de legitime hensyn, der kommer i spil, når vindmøller og solceller skal opføres. Uanset om det er 30, 40, 50 eller 60 milliarder kroner, der skal investeres i udbygningen af elnettet, så er der voldsomme mængder ledig kapacitet i elnettet, som samfundet kunne gøre brug af uden væsentlige ekstraomkostninger, uendelige graveprojekter, trafikgener og arbejdskraftmangel. Hvordan man end lægger tallene sammen, så er der et betydeligt milliardbeløb at gå efter, hvis der udvikles fleksibilitetsløsninger og en børs, hvor fleksibiliteten kan handles.

Er tanken ny? Overhovedet ikke. Vi er mange, der har filosoferet om løsningen i flere år. Tilmed undersøgt den. Er den fjern? Heller ikke. I Norge er fleksibilitetsbørsen etableret. Handlen er igang. Er det muligt i Danmark? Kun hvis der etableres et marked, hvor der kan handles med fleksibilitet. Det marked lader vente på sig. Vi mangler at se netselskaber gå forrest og tænke i digitale løsninger fremfor gravkøer. Netselskaberne har potentiale til et større bidrag til samfundsøkonomien end de normalt tænker. Netselskaberne kan tilmed komme til at bidrage til at reducere problemet med effekttilstrækkelighed, for øget forbrugsfleksibilitet i elnettet er også øget udnyttelse af eksisterende produktionskapaciteter i sol- og vind.

Det tager lang tid at udvikle en fleksibilitetsbørs og fleksibilitetsværktøjer vil nogen sikkert indvende? Men heller ikke det er tilfældet. Markedsplatformen fra Norge kan hurtigt bringes i spil i Danmark. Og der findes andre platforme, hvis man ikke er til nordmænd. Der findes tilmed nogle mindre virksomheder, der har udviklet en række fleksibilitetsløsninger, som de blot skal finde et marked for. Jeg tror, vi er mere klar til digitalisering og markedsgørelse af fleksibilitet, end de fleste netselskaber og dermed Forsyningstilsynet forestiller sig. Jo, der skal nok tilpasses lidt regulering. Nogen skal have lov til hurtigt at etablere det testområde, hvor fleksibilitet kan handles til fordel for reducerede investeringer i el-net og bedre udnyttelse af vores produktionskapacitet fra vind- og sol. Men før nogen får lov, er der nogen, der skal række hånden op og spørge. Må vi?

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.894