23948sdkhjf

Sigtede nægter svindel med energihandel for trecifret millionbeløb

Otte ansatte i energihandelsselskab afviser at have manipuleret med energipriser og opnået ulovlige profitter

Otte ansatte fra et energihandelsselskab nægter sig skyldige i sigtelsen om markedsmanipulation.

Det fremgår ved et grundlovsforhør torsdag i Retten i Aarhus.

De otte sigtede blev anholdt onsdag og sigtes for markedsmanipulation for et trecifret millionbeløb.

Lovovertrædelsen er ifølge sigtelsen foregået fra marts 2021 til marts 2023, ved at selskabet og de ansatte har bedrevet markedsmanipulation på engrosmarkedet for energi.

Det er blevet udnyttet til at opnå den uberettigede fortjeneste, fremgår det af sigtelsen, der læses op i grundlovsforhøret.

De otte personer blev onsdag anholdt ved en koordineret aktion i Aarhus og i Nordsjælland.

De anholdte er både ansatte i selskabets direktion samt flere medarbejdere.

De er alle sigtet for markedsmanipulation på energimarkedet.

- Vi har en stærk formodning om, at de ansatte har skaffet sig ulovlig profit ved markedsmanipulation for et trecifret millionbeløb og har med dagens anholdelser bremset dem i deres formodede ulovlige foretagende, udtalte vicepolitiinspektør Sasha Nielsen, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Forsyningstilsynet har bekræftet, at tilsynet anmeldte virksomheden til politiet.

Forsyningstilsynet er tilsynsmyndighed i forhold til selskaberne i den danske energisektor.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078