23948sdkhjf

Hvad sker der med Energy 4.0?

Klummen er skrevet af Kenneth Hallingskov, Managing Director, WaveAccess Nordics

KLUMME: Energisektoren er et område der aktuelt undergår enorme forandringer, med øgede forventninger til grønne løsninger og bæredygtighed og ikke mindst en endelig opgradering til Energy 4.0, der stiller nye og større teknologiske krav. Det omhandler blandt andet brug af AI, IoT, digital twins, AR, VR og blockchain.

Ikke mindst de ændrede forhold af gasleverancer til Europa, har sat fokus på nødvendigheden af andre energikilder og udnyttelse af de ressourcer der er, såvel som distributionen. Det kræver implementering af ny teknologi, der igen besværliggøres af at der er stor mangel på IT-kompetencer.

Derudover er udfordringen for branchen manglende viden om, hvordan man får specifikke teknologier til at gå fra niche til mainstream og dårlig erfaring med at implementere de relaterede projekter. Ikke desto mindre, er det ikke en teknologisk opgradering, der kan udskydes eller tilsidesættes.

Men hvilke fordele kan retfærdiggøre både investeringer og et nødvendigt højere implementeringstempo, som Energy 4.0 efter knapt 10 år som begreb, og en frisk energikrise i bagagen, kræver?

Hvad er fordelene?

Eksempelvis kan virksomheder indenfor havvindmølleparker drage fordel af IoT- og AI-teknologier til fjernovervågning og vedligeholdelse af vindmøller, forsyningsselskaber kan drage fordel af kunstig intelligens og digital twin-teknologier til elnet-styring og energioptimering. AI and predictive analytics kan anvendes til at forudsige belastningen på elnettet, og distribuere denne bedre, så der ikke opstår nedbrud. IoT kan anvendes til at justere varmeforbruget og blockchain teknologi kan gøre det muligt for brugerne at se hvor deres energi reelt kommer fra. Mulighederne er mange og fordelene ligeså.

Det er anslået at Energy 4.0 vil kunne øge energieffektiviteten med op 30% og give besparelser op til 2,2 milliarder per år, når vi når 2030. Mange energiselskaber i Danmark har allerede haft gavn af denne tilgang: f.eks. bruger Ørsted AI til at optimere ydeevnen af deres vindmøller og dermed reducere miljøpåvirkningen og forbedre deres lønsomhed. Så fordelene er nemme at få øje på.

Tid til tempo

Målet kan defineres som ”at sikre et mere driftsikker og effektivt energisystem for fremtiden” eller generering, distribution, forbrug og smart produktion af energi. Det kræver optimering af den omkringliggende teknologi, og rammerne er bedre end nogensinde.

Aktuelt sker der meget store teknologiske landvindinger inden for både AI og kvantumteknologi. Det betyder at Energy 4.0 både kan og skal komme op i tempo, før foventninger og krav er løbet fra konceptet. Der er ingen tid at spilde hverken kommercielt, i forhold til den generelle teknologiske udvikling eller i forhold til optimering af bæredygtighed.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08