23948sdkhjf

Ny varme- og kølenorm vel modtaget

Dansk Standard har udarbejdet en ny varme- og kølenorm (DS 469:2013), som samler kravene til en række nye anlægstyper til varme og køling i bygninger.
Der er kommet betydelige ændringer med den nye standard, som nu har samlede krav til en række nye anlægstyper til varme og køling i bygninger. Målet er mere energieffektive varmesystemer med fokus på komfort og godt indeklima. Det oplyser DS Håndværk & Industri.

Det primære formål med revisionen af DS 469 har været at udvide standarden fra alene at omfatte kravene til varmeanlæg med vand som medie til nu også at dække andre typer varmeanlæg samt køleanlæg.

Nem at arbejde med
Branchen har taget godt imod den nye standard.

- Vi har været involverede i arbejdet med den nye standard og er rigtigt glade for resultatet, siger vvs-konsulent i DS Håndværk & Industri, Johnny Bendsen, og fortsætter:

- Standarden er nem at arbejde med for installatørerne. Den gør det umiddelbart enklere og sikrere at arbejde med alle typer varme- og kølesystemer, fordi der nu er ensartede krav.

Fakta:
Standarden omfatter alle typer varme- og køleanlæg, der tilfører rum og bygninger samt tilknyttede systemer varme eller køling. Opvarmnings- og kølemediet i anlægget kan således være f.eks. vand, luft eller el. Standarden omfatter også varmeanlæg med en række nye typer: Centralvarme, luftvarme, strålevarmepaneler, el-radiatorer og kalorifere. Den omfatter køleanlæg af typer med både luft- og vandkøling.

Standardens krav til varme- og køleanlæg gælder for alle typer forsyning f.eks. gaskedler, oliekedler, biomassekedler herunder brænde, træpiller, halm og korn og solvarme, varmepumper, fjernvarme, geotermi, el, kølemaskiner og grundvandskøling samt hav-, havne- og søvandskøling og fjernkøling.

Standarden omfatter ikke brandtekniske krav eller krav til personsikkerhed.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083