Med et milliardbeløb i ryggen fra den amerikanske kapitalgigant Blackstone øjner danske Eurowind Energy nye muligheder for opkøb.
Det fortæller Eurowind Energys bestyrelsesformand, Gert Vinther Jørgensen, i et interview med Energy Supply.
- Der er ingen tvivl om, at nogle i markedet har svært ved at finansiere projekter. Det betyder, at der kan åbne sig nogle konsoliderings og opkøbsmuligheder, som vi har mulighed for at forfølge, når vi har fået Blackstone med ombord, siger formanden.