3WIS ansætter ny Head of Sales
Med ansættelsen af Henrik Kildahl Bodilsen som ny Head of Sales styrker 3WIS sin kommercielle organisation og sætter fokus på vækst og kundepartnerskaber.
3WIS har ansat Henrik Kildahl Bodilsen som ny Head of Sales.
Han kommer med solid erfaring fra vindindustrien, hvor han har arbejdet med både sourcing, projektledelse og salg. Derudover har han opbygget stærke kompetencer inden for udvikling af kommercielle strukturer og optimering af salgsperformance.
Hos 3WIS får han ansvaret for at videreudvikle virksomhedens salgsstrategi med fokus på struktureret vækst, stærke kunderelationer og en tæt kobling mellem salg og eksekvering.
“Vi er glade for at byde Henrik velkommen til 3WIS. Han bringer stærke kompetencer og erfaring, som vil være med til at styrke vores salgsorganisation og understøtte vores videre udvikling,” lyder det fra virksomheden.
Ansættelsen sker som led i virksomhedens ambition om at styrke den kommercielle retning og skabe et endnu bedre fundament for fremtidig vækst.