23948sdkhjf

Dansk snedkerkunst for millioner på COP15

Hos PP Møbler har man siden 1953 produceret møbler med en ambition om at passe på omgivelserne, og det har nu ført til en aftale om levering af møbler for 5,4 mio. til COP15.
PP Møbler er blevet godkendt som hovedsponsor af Klimatopmødet i København, og den 26. november skal virksomheden levere dansk snedkerkunst for i alt 5,4 mio. kroner til den højt profilerede begivenhed.

At valget er faldet på netop PP Møbler er ingen tilfældighed. Allerød-virksomheden har siden etableringen i 1953 arbejdet for at passe på sine omgivelser, og virksomheden er i dag helt igennem CO2 neutral samt selvforsynende med varme.

Nummererede eksemplarer fra topmødet
Da John F. Kennedy skulle møde Nixon i verdens første tv-debat mellem USA’s præsidentkandidater, valgte han Hans J. Wegners pp503, som den amerikanske presse havde døbt ”The Chair”.

Stolen er i dag flagskibet i PP Møblers Wegner-kollektion og får plads i VIP loungen til klimatopmødet - sammen med et andet af højdepunkterne i PP Møblers samarbejde med Hans J. Wegner; nemlig pp130 | Cirkelstolen.

Stolene nummereres og bliver efter klimatopmødet sat til salg hos udvalgte forhandlere. Overskuddet går til plantning af træer i Danmark i samarbejde med organisationen Plant Et Træ.

Blandt initiativerne er små frugtplantager i en række danske børnehaver samt plantning af en ny skov i PP Møblers hjemkommune; Allerød:

- Skov er afgørende for klimaet og giver os et enestående stærkt råmateriale, der relativt hurtigt kan genskabes naturligt. Det er et privilegium, som vi træproducenter har, at vi kan give naturen de ressourcer igen, som vi bruger til hverdag, siger snedkermester Søren Holst Pedersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078