23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nu bliver vores viden sat på prøve ude på Nordsøen

26 januar 2024Vi har tidligere publiceret en artikel om, hvordan Armatec har bidraget med sin knowhow inden for flowteknologi på Dogger Bank Wind Farm. Nu snurrer de første propeller for fuld udblæsning i den lette vind.

Verdens største havbaserede vindmøllepark
Ca. 100 km. ud for den engelske østkyst ligger Dogger Bank, eller Doggerbanke som området hedder på dansk. Området er en stor sandbank i Nordsøen, og ordet dogger er et gammelt nederlandsk ord for fiskebåd.

Doggerbanke Vindmøllepark er et projekt, der startede i 2008 og som nu omfatter tre områder: Dogger Bank A (1,2 GW), Dogger Bank B (1,2 GW) og Dogger Bank C (1,2 GW). Den lange afstand til land betyder, at vindmøllerne ikke risikerer at ødelægge nogens udsigt. Samtidig er vandet så lavt, at fundamenterne til tårnene kan forankres på traditionel vis. Når projektet er færdigt i 2026, vil det være verdens største havbaserede vindmøllepark.

Gennem årene har flere og flere investorer tilsluttet sig projektet. Målet er ambitiøst: Seks millioner britiske husstande vil få deres strømbehov dækket af Dogger Bank Vindmøllepark. Beregningen er baseret på et elforbrug på 2.900 kWh pr. husstand, 30 % virkningsgrad og en installeret kapacitet på 3,6 GW. Hver rotation fra en propel genererer strøm til to dage i en husstand.

Højere vindmøller stiller højere krav
Som mange højteknologiske industriprojekter oplever vi også udfordringer i det også i netop dette projekt. En særlig udfordring er, at vindmøller konstant vokser i højden for at kunne producere mere strøm pr. enhed. Det stiller højere krav til køling af kritiske komponenter.

Ved årtusindeskiftet var de højeste vindmøller 100 meter høje og producerede op til 2 MW. De tilsvarende tal i dag er 300 meter og 13-15 MW. Til sammenligning: Eiffeltårnet er 300 meter højt. Hvis du har prøvet at tage elevatoren hele vejen op, så ved du, hvilken svimlende højde 300 meter er.

Høje vindmøller betyder, at alene vindkøling ikke er nok til at dæmpe temperaturen hos generatorer og ensrettere øverst i tårnet, hvor propellen er monteret. Væskekøling via pumper og varmevekslere er nødvendig for, at komponenterne kan yde efter specifikation over tid og uden unødvendige driftsafbrydelser.

"I den seneste tid har propellerne roteret for fuld kraft ude på Nordsøen", siger Adam Bratt, salgsingeniør inden for industri hos Armatec Sverige. "Det er skønt at vide, at vores produkter bidrager til at fremstille ren energi. Jeg håber, at endnu flere virksomheder får øjnene op for alt, hvad vi kan inden for tekniske systemer til energisektoren – for eksempel inden for vindkraft, bølgekraft og brint".

Tendens til fortsat vækst
Ifølge World Wind Energy Association (WWEA) blev der installeret 41,2 GW vindkraft over hele verden i første halvdel af 2023. Det er en stigning på næsten 40 procent sammenlignet med 2022. I alt er der nu 1.000 GW installeret kapacitet gennem vindkraft. Hvis vi ser på Sverige, stod vindkraft for 33 TWh i 2022. Det svarer til en stigning på omkring 20 procent fra 2021.

Vindkraft er en del af fremtidens energimix. Samtidig kræver vindkraft vilje fra investorer og politikere samt viden fra teknikorienterede konsulentfirmaer og entreprenører. Armatec bidrager gerne med erfaring og kompetence inden for flowteknik. Selvom det er vinden, der skal gøre arbejdet, har den af og til brug for lidt hjælp fra væskebårne systemer.

Armatec A/S
Mjølnersvej 4-8
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42685313
P nummer: 1001829239

Kontaktperson

JBM
Jonas Bach Møller
jbm@armatec.dk

Send til en kollega

0.031