23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DESMI åbner kontor i Sverige

I DESMI’s fortsatte bestræbelser på at komme tættere på kunderne, åbnes pr. 1. maj 2016 nyt kontor i Gävle lidt nord for Stockholm i Sverige.

Gävle er beliggende i den del af Sverige, hvor skovbrug og jernindustri mødes. Samtidig ligger det tæt på vækstregionen Mälardalen, med hele Nordsverige inden for rækkevidde.

”Vi har i flere år solgt vores løsninger gennem forhandlere og direkte salg fra Danmark, men vi har et ønske om at komme tættere på vores kunder og dele ud af vores ekspertise og kompetencer inden for bl.a. fjernvarme og fjernkøling. Sverige er vores tætte naboer og deres byggeaktiviteter er støt stigende, hvorfor vi ser det som et oplagt marked at forfølge vores ambitioner om vækst på nye markeder” siger adm. direktør i DESMI Danmark A/S Henrik Ottesen.

DESMI har ansat sælger i Sverige pr. 1. maj 2016, og sammen med eksisterende forhandlere og flere sælgere skal han forfølge ambitionen om et DESMI Sverige på højde med aktiviteterne i de andre nordiske lande Danmark og Norge.

DESMI dækker segmenterne Marine & Offshore, Industry, Oil Spill Response, Defence & Fuel og Utility. Inden for de sidste par år har virksomheden også etableret sig i Indien, Tanzania og Polen og DESMI har nu datterselskaber på 30 lokationer i 17 lande verden over.

DESMI Danmark A/S
Tagholm 1
9400 Nørresundby
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29798362
P nummer: 1012758509

Send til en kollega

0.046