Denne artikel gennemgår et eksempel og viser hvor store udsving forskellige forhold har på prisen. Det kan derfor være svært at sammenligne priserne på tværs af leverandører. Når du køber din løsning hos GeoDrilling sørger vi for, at der bliver taget højde for alle disse faktorer. Dermed får du en løsning, du kan være tryg ved.

Forskellige dele af processen med at etablere vertikal jordvarme kan medføre forskellige omkostninger. I artiklen her vil vi koncentrere os om selve boringerne. Det er den pris du får oplyst når du får en budgetpris på jordvarmeboringer. Her er der ikke taget højde for særlige forhold, men ofte er det også den pris du ender med at betale for borearbejdet.

Før vi går i gang med analysen skal vi bruge et eksempel. Udgangspunktet er et parcelhus på 130 m2, der har et varmebehov på 18.100 kWh om året, hvoraf de 3.500 kWh er til varmt brugsvand. Der er et varmetab ved dimensionerende udetemperatur på 8 kW. De fleste steder i landet kan sådan en løsning laves for 150.000 kr. inkl. moms. I eksemplet er der regnet med at der laves to boringer på 93 meter. Dette er vores udgangspunkt. Det bruger vi til at variere de forskellige faktorer for selve borearbejdet. Det er den del som vi hos GeoDrilling forholder os til, når du beder om et tilbud hos os.

Ud over de faktorer vi forholder os til, er der særligt én som har den største betydning for prisen, men som vi ikke er herrer over hos GeoDrilling. Den får du i det sidste afsnit i artiklen.

Husets geografiske placering
Vi arbejder generelt med en fast pris på transport både på fastlandet og brofaste øer. Har du en beliggenhed på en ø, der kræver speciel transport, kan du risikere at der er et tillæg. Det har selvfølgelig ikke noget med borearbejdet at gøre, men vi nævner det her fordi der er en markant afvigelse fra normalen. Denne afvigelse findes på Bornholm. Her er undergrundsforholdene meget forskellige fra resten af Danmark, og derfor er Bornholm en case for sig selv. Geologien minder om den svenske, og det er ikke noget problem, for omkring 25% af husene i Sverige har jordvarmeboringer. Det er bare forskelligt fra resten af Danmark, og derfor må man forvente at prisen er højere.

Husets geologiske placering
Geologien er nu engang som den er, der hvor huset er placeret. Det kan derfor virke en anelse dumt at tale om en “geologisk placering”. Når vi gør det alligevel er det for at henlede opmærksomheden på, at undergrunden er forskellig i forskellige dele af landet. Det kan have stor betydning for prisen.

Varmledningsevnen
Forskellige typer jordlag i undergrunden har forskellige varmeledningsevner. Varmeledningsevnen er den hastighed hvormed varmen flytter sig i jorden. Du kan forestille dig en varm stegepande i støbejern med et håndtag lavet af støbejern. Støbejern har en varmeledningsevne på 55 W/mK (enheden er Watt pr. meter Kelvin). Ville du turde røre ved håndtaget? Nej vel, du ville nok brænde dig! Hvis den samme pande havde et håndtag af træ, ville du så turde røre håndtaget? Ja, helt sikkert! Hvorfor? Fordi varmeledningsevnen på træ kun er omkring 0,15 W/mK. Træ leder altså varmen ca. 367 gange ringere end støbejern.

Når vi er nede i jorden er udsvingene ikke helt så store. Noget af det værste vi kan komme i er tørt løst sand eller grus. Det har en varmeledningsevne på 0,4 W/mK. Den dårlige varmeledningsevne skyldes at der er relativt meget luft til stede i tørre sandlag eller grus. Stillestående luft har en varmeledningsevne på 0,02 W/mK og kan heller ikke indeholde ret meget varme, så des mere luft, des dårligere varmeledningsevne. Kompakt sand kommer i stedet op på 1,2 W/mK. Tilstedeværelsen af vand hjælper også, da vand har en bedre varmeledningsevne end luft. Vand ligger på 0,6 og vandmættet sand vil typisk ligge på 2,4 W/mK. Den bedste varmeledningsevne finder vi i klippe, hvor granitforekomsterne på Bornholm sagtens kan ramme 3 W/mK.

I vores eksempel med et standardhus har varmeledningsevnen stor betydning. Vi har taget udgangspunkt i en gennemsnitlig varmeledningsevne på 1,6 W/mK, der resulterede i to huller på 93 meter. Hvis vi nu blot ændret varmeledningsevnen til 0,4 skal vi stedet lave to boringer på 152 meter. Dvs. en 63% stigning i antallet af boremeter. Er der i stedet en varmeledningsevne på 3 W/mK kan vi komme ned på to boringer på 67 meter. Dvs. et fald på 28%.

Geologien har altså stor betydning for boringsdybden. Heldigvis har vi via tidligere boringer i alle dele af landet en god fornemmelse for hvilken varmeledningsevne vi kan forvente.

Geologiens betydning for selve borearbejdet
For nogen er det kontraintuitivt at det er billigt at købe jordvarmeboringer i Sverige. Det er fordi de forestiller sig, at det er svært at bore i massiv klippe. Sådan forholder det sig dog ikke. Massiv klippe har den fordel, at borehullet ikke risikerer at styrte sammen i processen. Det betyder at man kan anvende noget mindre og billigere udstyr end vi kan i Danmark.

I Danmark har vi mange løse aflejringer som kræver en anden boremetoder end den gængse i Sverige. De løse aflejringer betyder også at der er begrænsninger på, hvor dybt det kan betale sig at bore forskellige steder i landet. I dele hvor der er kalk i undergrunden inden for de første ca. 60 meter, kan man lave meget dybe boringer. Det dybeste GeoDrilling har lavet er tæt på 250 meter. Andre steder i landet vil man begrænse sig til boringer på under 100 meter, af rent boretekniske grunde.

Der er en fordel ved at have færre huller. De første meter i en jordvarmeboringer bidrager ikke med helt så meget varme som de sidste meter. Det skyldes at de øverste jordlag har en temperatur der påvirkes en smule af årstiden. I vores eksempel kan vi derfor prøve at ændre antallet af boringer fra to til én. Hvis geologien tillader det kan vi så bore et hul på 163 meter i stedet for to på 93 meter. En besparelse på ca. 12%. Gik vi stedet op og lavede tre boringer, ville det kræve tre huller på 65 meter. En stigning på ca. 5%.

Husets meteorologiske placering
Nu sætter vi varmeledningsevnen tilbage til 1,6 W/mK og koncentrerer os i stedet om vejrforholdene på husets placering. Nærmere betegnet årsmiddeltemperaturen. Hvor varmt det gennemsnitligt er over jorden er medbestemmende for, hvor varmt det er dybt nede i jorden. Den varierer fra 8,3 grader i den koldeste kommune i Danmark til 9,7 grader i den varmeste kommune i Danmark. Vores standardhus er forudsat beliggende i kommunen med 8,3 grader. Men hvad sker der, hvis vi hæver denne faktor alene til 9,7 grader? Med 9,7 grader i årsmiddeltemperatur kan vi reducere boredybden til 86 meter pr. boring. Det svarer til en reduktion på 7,5%.

Boringernes indbyrdes påvirkning
Når man laver flere boringer vil de påvirke hinanden, fordi de i et vist omfang tager varme fra hinanden. Når vi kun har to boringer er det alene afstanden mellem boringerne, der bestemmer hvordan de påvirker hinanden. Ved større anlæg har det også stor betydning om boringerne står i en lukket firkant, en cirkel, en U-form, eller hvordan man nu designer anlægget. I eksemplet nøjes vi med at justere afstanden. Vi arbejder normalt med en afstand på 10 meter mellem boringerne, fordi det praktisk muligt de fleste steder. I Tyskland er man nogen gange helt nede på fem meters afstand mellem boringerne.

Vi stiller årsmiddeltemperaturen tilbage til 8,3 og prøver nu at ændre afstanden fra 10 meter til 5 meter. Den ændrede afstand bevirker en stigning fra 93 meter pr. boring til 96 meter. En begrænset stigning på 3%. Hvad så hvis vi rykker boringer 40 meter fra hinanden? Så falder boredybden til 89 meter, svarende til en reduktion på 4%.

Simuleringsperioden
Når vi dimensionerer tager vi udgangspunkt i teoretiske modeller, der antyder at boringerne med tiden vil fryse til is, hvis man bliver ved at bruge dem længe nok. Jorden hviletemperatur ligger omkring de 8 grader, men når man begynder at trække varme op, falder temperaturen omkring boringen. Lovgivningen forlanger i øjeblikket at gennemsnitstemperaturen i boringen er 0 og at væsken der kommer ind til varmepumpen aldrig er koldere end -4 grader i spidslast. Det gode spørgsmål er derfor, hvor lang tid går der før denne situation indtræffer?

Denne faktor kalder vi simuleringsperioden. Medmindre vi har oplyst andet, arbejder vi med en simuleringsperiode på 25 år. Det betyder rent teoretisk at boringen løber tør for energi efter 25 år. I praksis oplever vi ikke at temperaturen falder i boringerne, og det skyldes formentligt grundvand i bevægelse, som vi kommer ind på i næste afsnit. I Sverige, hvor man har fast klippe, er det ikke ualmindeligt at boringerne bliver tømt for energi. Hvor lang tid det tager kommer bl.a. an på hvilken simuleringsperiode der er brugt, da boringerne blev dimensioneret.

Reducerer vi vores simuleringsperiode fra 25 år til 10 år, reduceres den nødvendige boredybde til 90 meter, svarende til lidt over 3%. Sænker vi den til 5 år ryger vi ned på 87 meter svarende til en reduktion på ca. 6,5%.

Tilstedeværelsen af strømmende grundvand
De modeller vi anvender til at dimensionere anlæg tager ikke højde for strømmende grundvand. Det er alt for kompliceret at bestemme om en adresse ligger et sted, hvor der er potentiale for strømmende grundvand. Generelt siger udviklerne af modellerne, at hvis man er bekendt med, at der forekommer strømmende grundvand, kan man reducere simuleringstiden til to år. Gør vi det i vores eksempel falder boredybden til 81 meter, svarende til en reduktion på 13%. Hos GeoDrilling regner vi hellere lidt for konservativt end lidt for friskt. Vi tager derfor ikke højde for strømmende grundvand, medmindre vi bliver bedt om at gøre det.

Anvendelse af passiv køling
Strømmende grundvand giver mindre boredybder, fordi det tilfører ny energi til boringen sammen med grundvandet. En lignende effekt kan man opnå ved at tilføre energi til boringen ved at etablere passiv køling i sit hus (Se vores artikel med køling). Antager vi at vores standardhus har et potentiale for at køle 5.000 kWh om sommeren, kan boredybden reduceres til 88 meter, svarende til 5%. Har man ikke et kølebehov, men i stedet kombinerer den vertikale jordvarme med solvarme på taget, og dermed reducerer brugsvandsproduktionen til det halve og sender 3.000 kWh overskudsvarme ned i boringerne, kan man også reducerer dybden på 5%.

Sammenfatning af forhold omkring boringer – worst og best case
Vi har nu været inde og behandle nogen af de væsentligste faktorer for at vurdere dybden på vertikale jordvarmeboringer. Nu kan vi for sjov skyld prøve at tage den dårligst tænkelige situation og den bedst tænkelige situation og holde dem op imod hinanden.

Først prøver at vi at justere alle faktorer i negativ retning. Det vil sige en varmeledningsevne på 0,4 W/mK, boringer på max 100 meter, med 5 meters afstand, temperatur på 8,3, simuleringstid på 25 år, ingen strømmende grundvand eller passiv køling. I sådan et ekstremt tilfælde er der behov for hele fem boringer på 88 meter, og altså en stigning på knap 137% i forhold til vores udgangspunkt!

Det modsatte scenarie ser således ud: Varmeledningsevne på 3 W/mK, boredybde på op til 250 meter, temperatur på 9,7, simuleringstid på 2 år og 5.000 kWh i passiv køling. Resultatet er et enkelt hul på 108 meters dybde. Svarende til en reduktion på knap 42%.

Som det forhåbentligt står klart for dig nu, er det ikke ligegyldigt, hvordan faktorerne bliver fastsat når dit projekt skal dimensioneres. Det kan derfor være svært at sammenligne priser på tværs af forskellige leverandører, hvis de ikke benytter de samme forudsætninger for at dimensionere anlægget. Efter at have læst denne artikel er du dermed klædt bedre på til at spørge ind til, hvad der ligger til grund for den pris du har modtaget.

Det vigtigste du skal have styr på, det har vi ikke berørt endnu. Det kommer her.

Husets behov og den valgte varmepumpe
Vi er gode til at bore, og sælger hverken energirapporter på huse eller leverer varmepumper. Alligevel har det meget stor betydning for en korrekt dimensionering at der er styr på husets varmebehov og den valgte varmepumpe. I de følgende afsnit berører vi hvad energibehovet og varmepumpen betyder for dimensioneringen af boringerne.

Varmepumpens størrelse
En varmepumpe skal rimeligvis passe til husets energibehov. Vælger du en varmepumpe der er for stor, risikerer du at boringerne bliver overdimensionerede, og dermed dyrere uden at du får nogen god gevinst ud af det. I eksemplet har vi sagt at huset har behov for 8 kW ved dimensionerende udetemperatur, så det er det varmepumpen leverer. Hvis du nu i stedet køber en varmepumpe, der kan levere 16 kW, kan det have meget stor effekt på dimensioneringen af de vertikale boringer.

Hvor en 8 kW varmepumpe vil skulle køre konstant, hvis huset har et behov på 8 kW, kan en 16 kW klare sig med færre driftstimer. Til gengæld vil den starte og stoppe mere, fordi den ikke kan komme af med varmen til huset. Selvom den kører med færre timer, vil den belaste boringerne hårdere. En 8 kW varmepumpe, der kører i 48 timer i træk, på de koldeste vinterdage kan i det eksempel, der er vores udgangspunkt, klare sig med to boringer på 93 meter. En 16 kW varmepumpe, der kører 9 timer i streg, vil til sammenligning – uden at ændre andre faktorer – have behov for to boringer på 122 meter. Det er en stigning på 31% i boredybde. Hvis du vil købe en varmepumpe, der har noget reservekapacitet skal du derfor vælge en frekvensreguleret varmepumpe, der kan justere sin ydelse. Det kan også være nødvendigt at sætte en max grænse på dens ydeevne, så den ikke belaster boringerne for hårdt.

Husets energibehov
Hvor meget energi huset skal bruge, sammenholdt med varmepumpens virkningsgrad, er bestemmende for hvor meget energi der skal hentes op ad jorden. I eksemplet har vi taget udgangspunkt i 18.100 kWh, men det kunne også være 25.100 kWh. Hvis vi holder os til eksemplet, hvor vi borer mindre end 100 meter, kræver det nu tre boringer på 86 meter, svarende til en stigning på 39%, fordi energibehovet stiger 39%.

Går vi den anden vej og reducerer energibehovet til 11.100 kWh, er vi også nødt til at nedjustere størrelsen på varmepumpen, fordi den pludselig bliver for stor. Det kunne f.eks være en varmepumpe, der skulle dække et behov på 4,5 kW ved dimensionerende udetemperatur. Her kan vi i stedet for to boringer på 93 meter nøjes med én boring på 99 meter. En reduktion på 47% fordi energibehovet reduceres med ca. 39%.

Sammenfatning på den vigtigste faktor
Sørg for at få en professionel vurdering af varmebehovet på dit hus. Undgå også at falde i fælden med at vælge en varmepumpe, der er for stor til opgaven. Begge dele kan du opnå ved at vælge en installatør, der har stor erfaring med, og har specialiseret sig, i at montere jordvarmepumper. Hos GeoDrilling kan vi samarbejde med alle installatører, også dem der ikke har prøvet at lave en vertikal løsning før. Vi peger dig også gerne i retningen af en installatør, hvis du gerne vil have vores hjælp til det.

Det er den samlede pakke, der skal sikre dig et godt resultat med vertikal jordvarme.

Vi er klar til at hjælpe dig med at komme godt i mål!

Tøv ikke med at kontakte os med spørgsmål.