23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyt spændende produkt i Euro Therms palette

Euro Therm har en unik mulighed for at tilbyde såvel traditionelle elektrostatfiltre (ESP’er) som våd-ESP’er for anvendelse med kondenseret røggas.

I forlængelse af det gode samarbejde på de seneste projekter til danske fjernvarmeværker har Euro Therm 2019 A/S og schweiziske SaveEnergy AG besluttet at formalisere samarbejdet, således at Euro Therm fremadrettet har eneforhandlingen i Danmark af SaveEnergys produkter til røggasrensning.

Netop muligheden for at tilbyde en ESP til våd røggas er en stor fordel for mange af de værker, der lige nu gør sig overvejelser om, hvordan de kommende 2025 emissionskrav skal overholdes på eksisterende kedler.

Ofte er det vanskeligt at få plads til en traditionel ESP mellem kedel og røggas-kondensering i en tætpakket kedelhal.

Her byder ESP’en for våd røggas sig til som en oplagt mulighed, idet den kan placeres efter røggaskondenseringen og evt. udendørs i nærheden af skorstenen.

Det gælder endda også, hvis den dermed placeres på tryksiden af røggassugeren.

Samtidig er trykfaldet over ESP’en så lavt, at man ofte kan undgå at udskifte røggassugeren, hvilket yderligere er med til at holde prisen nede på denne løsning til at imødegå de kommende emissionskrav.

Euro Therm tilbyder netop nu de første våd-ESP’er til danske værker, og produktet bliver taget meget positivt imod. Der er endnu ikke indgået endelige aftaler på denne anlægstype under samarbejdet med SaveEnergy, men vi håber at se de første våd-ESP’er i drift inden årsskiftet oplyser Euro Therm’s After Sales Manager, Anders R. Jacobsen.

I øjeblikket arbejder Euro Therm med levering af 2 stk. traditionelle  ESP’er til Skanderborg-Hørning Fjernvarme, hvor valget ligeledes faldt på ESP’er fra SaveEnergy.

 

Tel.: +45 86 299 299
eurotherm@eurotherm.dk

Euro Therm A/S
Grimhøjvej 11
8220 Brabrand
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35650334
P nummer: 1019082675

Kontaktperson

Jeppe B. Mikkelsen
eurotherm@eurotherm.dk

Send til en kollega

0.062