23948sdkhjf
Del siden
Job

Odense Havn søger HR koordinator

Vi kalder Odense Havn en menneskehavn, for det drejer sig om mennesker. Vores styrke er vores medarbejdere - og det er her, at du kommer ind i billedet! Vi søger en engageret HR-koordinator, der kommer til at arbejde med en bred palette af HR-opgaver i en spændende virksomhed med en ambitiøs vækststrategi, hvor HR skal være med til at realisere denne igennem udvikling af organisationen, høj trivsel og et godt arbejdsklima for vores ca. 100 medarbejdere.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark Kerteminde Kommune

Odense Havn er med 8,5 mio. kvadratmeter Danmarks største havn målt på areal. Vi har strategisk fokus på vækst inden for den grønne omstilling og har nogle helt unikke produkter og faciliteter at tilbyde kunderne. Vi vokser, og vi har brug for dig for at nå de næste mål, da vi ser ind i en fremtid med endnu flere medarbejdere og stor fokus på organisationsudvikling.

Om jobbet
Som HR-koordinator bliver du en del af HR-afdelingen sammen med vores HR Manager. HR-afdelingen arbejder tæt sammen med de øvrige afdelinger i Odense Havn, og det er vigtigt, at du trives med at være til stede på arbejdspladsen, da vi har en stor kontaktflade med hele organisationen. Du kommer til at arbejde med de fleste HR-discipliner inden for personaleadministration i en foranderlig hverdag, hvor tingene ofte går hurtigt. Vi arbejder med personprofilværktøjet DISC og situationsbestemt ledelse, som du vil blive introduceret til.

Jobbet har base på vores kontor i Munkebo.

Dine opgaver

  • Medvirke ved preboarding, onboarding, fastholdelse og offboarding
  • Personaleadministration, herunder opfølgning af MUS, People Review, leder- og medarbejderudvikling osv.
  • Følge op på trivselsmålinger og være med til at formidle resultaterne
  • Rådgive ledere ift. Industriens Overenskomster
  • Udarbejde kontrakter og tillæg etc.
  • Udarbejde og opdatere politikker og processer indenfor HR
  • Opdatere og videreudvikle Odense Havns personalehåndbog
  • Vedligeholde og videreudvikle vores HR-system HR-ON
  • Ansvarlig for kursusadministration
  • Controller på tidsregistreringssystem
  • Ansvarlig for refusionsindberetninger og udarbejdelse af bl.a. barselsplaner
  • Diverse ad hoc-opgaver

Om dig
Der kan være flere indgange til jobbet, men det vigtigste er, at du brænder for at udvikle en organisation igennem HR-processerne. Vi forventer, at du har en relevant teoretisk uddannelse. Du har min. 3 års erfaring fra en HR-afdeling som HR-koordinator eller lignende, og det er en fordel, hvis du er 100 mester i Industriens Overenskomster og har erfaring med HR-systemet HR-ON. Du er engageret og omhyggelig og trives med omskiftelige opgaver.

Du begår dig ubesværet på dansk og engelsk (skriftligt og mundtligt), har kørekort og en ren straffeattest – og ikke mindst har du viljen og lysten til at prøve kræfter med en spændende branche og en fantastisk virksomhed, hvor vi sætter faglig og personlig udvikling højt.

Vi har tre grundlæggende værdier på Odense Havn, som du skal kunne identificere dig med:

• Købmandskab – vi laver god forretning

• Ansvarlighed – det, der er værd at gøre, er værd at gøre godt

• Pionerånd – vilje og lyst er drivkraften

Vi tilbyder
Du får en afvekslende hverdag med engagerede kollegaer i en uformel organisation. Her er højt til loftet og korte beslutningsgange – så har du en god idé, er der ikke langt fra tanke til handling. Vi er stolte af at score højt i vores trivselsmålinger. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og godt humør, og du bliver hurtigt en del af fællesskabet, da vi arbejder tæt sammen om at skabe resultater.

Vi tilbyder derudover en attraktiv lønpakke ift. kvalifikationer og personalegoder som fri telefon og internet, sundheds- og tandforsikring samt pensions-, kantine- og frugtordning.

Vi rummer en verden i vækst
På baggrund af ambitiøse investeringer har vi udviklet os til et hotspot for højteknologisk energiudvikling, der både opfindes, produceres og testes på havnen, og inden længe får vi selskab af SDU’s robotcenter, der skal understøtte de store produktionsvirksomheder på havnen. Både på nationalt og internationalt plan kan vi konkurrere med enestående faciliteter for vores kunder, som primært beskæftiger sig med den grønne omstilling i blandt andet offshore vindmølleindustrien. Samtidig har Odense Havn en stærk CSR-profil.

Vi er en virksomhed med et stærkt værdisæt og sammen har vi en vision om at bidrage til udviklingen i den grønne omstilling.

Spørgsmål
Du vil referere til HR Manager Charlotte Wittenberg, som kan kontaktes på telefon 308 308 01, hvis du vil vide mere.

Hvis det er noget for dig, så skynd at søge, da vi ønsker stillingen besat snarest og derfor indkalder løbende til samtale.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Odense Havn
Kystvejen 100
5330 Munkebo
Kerteminde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38437011
P nummer: 1016982543

Kontaktperson

Charlotte Wittenberg
cw@odensehavn.dk

Arbejdssted

Odense Havn
Kystvejen 100
5330 Munkebo
Kerteminde Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Klik på linket og søg stillingen.

Søg job

Send til en kollega

0.063