23948sdkhjf

Skole henter varme fra jorden

Med sit nye jordvarmeanlæg er Vilhelmsro skole på Sjælland nu klar til at lade de omkringliggende engarealer varme skolen op.
Det er Ikast-virksomheden Klimadan, der står bag det nye store jordvarmeanlæg, der blandt andet omfatter 13 kilometer jordslanger, som er gravet ned i omkringliggende engarealer. Det skriver magasinet Byggeri+Arkitektur.

De kilometerlange jordslanger optager energi direkte fra jorden, hvorefter den kan bruges til både opvarmning og nedkøling, hvormed hverken varme eller kulde går til spilde. Og det er ideelt for en skole, der på skift har brug for både opvarmning og køling.

Vilhelmsro Skole har et estimeret varmebehov på 310 megawatttimer og et kølebehov på 85 mega-watttimer, hvilket ifølge Byggeri+Arkitektur gjorde et varmepumpeanlæg med en varmeydelse på 270 kilowatt til den ideelle løsning. Samtidig er forventningen, at skolen med de nye anlæg vil komme til at spare betydelige summer på energibudgettet.

- Jordvarme er en opvarmningsform, der er op til 70 procent billigere end olie og omkring 50 procent bil-ligere end gas. Således har vi estimeret energibesparelserne på Vilhelmsro Skole til at være 300 megawatttimer om året, forklarer ingeniør Jan Thomsen fra Klimadan til Byggeri+Arkitektur.

Et jordvarmeanlæg, som det Klimadan har leveret til den sjællandske skole, har en forventet holdbarhed på helt op til 25 år. Da jordslangerne ikke udsættes for sollys eller andet, der kan nedbryde dem, går de stort set aldrig til. Til gengæld skal varmepumpens sliddele såsom kompresser og pumpe udskiftes med tiden.

Den minimale vedligeholdelse, miljøvenligheden, samt de økonomiske energibesparelser, var da også netop baggrunden for, at valget faldt på jordvarme, da opvarmningsformen til Vilhelmsro Skole skulle vælges. Det skriver Byggeri+Arkitektur.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094