Hurtigere tilladelser skal øge grøn teknologi i EU
EU-Kommissionen foreslår, at mindst 40 procent af en række strategisk vigtige grønne teknologier skal fremstilles i EU. Det skal blandt andet ske gennem hurtigere tilladelser til fabrikker, der fremstiller eksempelvis vindmøller.
Målsætningen er en del af den såkaldt Net-Zero Industry Act. Den blev torsdag præsenteret på et pressemøde i Bruxelles.
- Vi har brug for hurtigt at opskalere den grønne energiomstilling, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
Forslaget er rettet mod en række teknologier, som har stor betydning for reduktionen af drivhusgasser.
Eksempelvis skal produktionsfaciliteter inden for vindenergi, solenergi og batterier have prioritet som såkaldte Net Zero-projekter. Det vil betyde, at sagsbehandlingstiden sættes ned til 9-12 måneder.
- Vi vil skabe de bedste betingelser for de sektorer, som er afgørende for, at vi kan nå klimaneutralitet i 2050. Det er teknologier som vindmøller, varmepumper, solpaneler, vedvarende brint samt CO2-lagring.
- Efterspørgslen vokser i Europa og globalt. Nu handler vi for at sikre, at vi kan imødekomme mere af denne efterspørgsel i Europa, siger Ursula von der Leyen.
Hos Dansk Industri (DI) lægger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen vægt på, at der skal der ryddes op i "bøvlede sagsbehandlingsprocesser", så det bliver nemmere for virksomheder at få grønne teknologier på markedet.
- Det er på høje tid, at EU kommer med en plan, der sætter turbo på udviklingen og implementeringen af grønne løsninger i Europa.
- Det gælder for nye energiteknologier, som eksempelvis grøn brint, hydrogen og batterier, hvor EU risikerer at blive hægtet af i den globale konkurrence, siger Lars Sandahl Sørensen.
Set med danske briller er det dog ærgerligt, at grønne teknologier som energieffektivisering og biotekløsninger ikke bliver omfattet af forslaget. Danmark er eksempelvis langt fremme i forhold til energieffektivitet i bygninger takket været virksomheder som Danfoss.
- Jeg er uforstående over, at energieffektivisering og biotekløsninger, der er helt afgørende i den grønne omstilling, ikke har en mere fremtrædende plads i udspillet.
- Der mangler ambitioner og en strategi på de her områder, hvis EU ikke skal sakke for langt bagud, siger Lars Sandahl Sørensen.
EU skal producere flere kritiske råstoffer selv
Den europæiske industri skal være mindre afhængig af importerede råstoffer fra Kina, mener EU-Kommissionen
EU-Kommissionen har torsdag præsenteret et lovforslag, der skal sikre, at EU's virksomheder har adgang til kritisk vigtige råstoffer.
Kritiske råstoffer er for eksempel litium og nikkel, der bruges i batterier. Også et metal som silicium er vigtigt. Det anvendes til at lave både solceller og mikrochips til computere.
I dag importerer EU i høj grad kritiske råstoffer. Særligt Kina er en stor leverandør.
EU-Kommissionen ønsker, at EU's industri skal være mere uafhængig. Det kræver flere miner og mere forarbejdning af metaller, sjældne jordarter og lignende på europæisk jord.
Det foreslår kommissionen i sit udspil:
Målsætninger for strategiske råstoffer.
- Fremover skal der skelnes mellem kritiske råstoffer og strategiske råstoffer. Sidstnævnte er stoffer, der vurderes at være af særlig strategisk vigtighed.
- I 2030 skal mindst ti procent af EU's forbrug af strategiske råstoffer være udvundet i EU. Mindst 40 procent skal være forarbejdet inden for unionen.
- I 2030 skal mindst 15 procent af forbruget komme fra genbrug. Maksimalt 65 procent af forbruget af et givent strategisk råstof må være importeret fra et enkelt land uden for EU.
Hurtigere godkendelser.
- Der skal etableres en såkaldt one-stop-shop. Her kan virksomheder hurtigere end i dag få godkendelse til alle slags projekter, der vedrører kritiske råstoffer.
- Identificering af strategiske projekter.
- Projekter, der vedrører udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer, kalder kommissionen for strategiske projekter. De skal blandt andet kunne få hjælp fra EU til at finde finansiering.
- Det skal gælde for projekter både i og uden for EU.
Flere partnerlande uden for EU.
- Netværket af lande, som EU samarbejder med om produktion af strategiske råstoffer, skal gøres større.
En mere bæredygtig produktion af råstoffer.
- Medlemslande skal gøre mere for at genanvende kritiske råstoffer fra affald. Der skal også sættes fokus på at afbøde de negative konsekvenser, der kan være for blandt andet miljøet, når man øger minedriften i EU.
EU-Kommissionen.
Net-Zero Industry Act skal nu diskuteres med EU-Parlamentet og EU-landene, før det kan træde i kraft. DI varsler, at man i den forbindelse vil arbejde på at få yderligere teknologier omfattet af forslaget.
EU-Kommissionen vil samtidig oprette en brintbank. Den skal hjælpe med indkøb for at sikre, at EU bliver et centrum for grøn brint. Det siger ledende næstformand for EU-Kommissionen, Frans Timmermans.
- Da jeg begyndte at tale om brint, var der folk i min stab, der var i tvivl om, hvad det var. Men brint er et af de mest dynamiske grønne energiområder. Vi skal flytte os hurtigt, for det gør man i Asien og i USA, siger Frans Timmermans.
/ritzau/
Artiklen er en del af temaet Udland.
