I/S Amagerforbrænding har tildelt NCC en opgave til en værdi af 250 mio. SEK på første fase af det nye store forbrændingsanlæg Amager Bakke. Det oplyser NCC i en pressemeddelelse.
Kontrakten omfatter blandt andet drift af byggepladsen, opførelse af nye siloer samt jord- og betonarbejder i første fase af opførelsen af Amager Bakke.
Opgaven har en værdi af 250 mio. SEK, man kan med mulige tillæg komme op på 307 mio. SEK.
Amager Bakke, som er placeret på Amager i Copenhagen, bliver et moderne energiproducerende anlæg itl affaldshåndtering og ressourcegenbrug, designet med den nyeste grønne teknologi. Anlægget erstatter det nuværende forbrændingsanlæg, der er over 40 år gammelt.
Anlægget er tegnet af den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels, som også har designet en kunstig skibakke på bygningens top.