23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Klumme: EU skal være drivkraft for grøn energiomstilling

Det er nu sidste udkald for at fastlægge rammerne for EU's kommende budget for 2014-2020.




Krise og grøn omstilling









Kun en brøkdel til grøn energi?





Hold fast i planer for grøn omstilling





Polen er imod





Dansk debat 31/1

Og selvom EU er i krise, vil det kommende budget på i alt 1000 milliarder Euro have stor effekt på Europas udvikling. Skal Europa sætte turbo på omstillingen af energisystemet? Eller skal det fortsat mest være noget, der sker i foregangslande som Danmark og Tyskland? Hvis EU's forskning og udvikling, regionalfonde, landbrugsstøtte, udviklingshjælp m.m. målrettes en omstilling til et bæredygtigt energisystem, kan det gøre en betydelig forskel. De afgørende forhandlinger finder sted i de kommende måneder. Både kriseramte lande i Sydeuropa og de fattigere lande i EU's østlige dele vil have svært ved at finansiere energieffektivitet og en omstilling til vedvarende energi. Samtidig er de høje olie-og gaspriser en belastning for deres svage økonomier. Tag blot Grækenland, som hvert år bruger importeret olie for 8 mia €, svarende til omkring 1/3 af landets betalingsbalanceunderskud. Her kan EU's regionalfonde gøre en forskel. I den aktuelle periode har den største post på strukturfondenes budgetter været nye veje. Kun få procent er gået til vedvarende energi og energibesparelser. Hvis godt 1/3 af regionalfondene i perioden 2014 - 2020 bliver brugt til vedvarende energi og energibesparelser, kan det finansiere de østlige og sydlige EU-landes energiomstilling, så de når klima-og energimålene for 2020. Det vil reducere energimporten og skabe arbejdspladser, præcis hvad der er brug for i lande med økonomisk krise. Hvis man fortsætter med kun at bruge en lille brøkdel af EU strukturfondene til grøn energi, er det et stort spørgsmål, hvor mange EU-lande, der kan nå 2020-målene? Men der er mange om buddet, når EU's midler skal fordeles. De vejbyggere, der pt. nyder godt af EU-strukturfondene, kæmper for at fortsætte vejbyggeriet, selvom mange lande vil have svært ved at betale for importen af olien til de biler, der skal køre på vejene. Og der er mange andre forslag til at bruge budgetterne. Det er vigtigt, at Danmark og andre lande med fokus på klima og grøn energi sikrer, at EU-budgetterne fremmer omstillingen. I EU-Kommissionens oplæg til budget for 2014-2020 er foreslået, at 20 % af budgettet går til klimaformål: Omstilling af EU til lavemissionssamfund med minimale udslip af CO2 m.m. samt klimatilpasning. Det svarer til 200 milliarder € til klimaformål 2014 - 2020. Desværre er det langt fra sikkert, at klimaet prioriteres i EU-budgettet. Selvom Danmark er fortaler for klimaprioriteringen, har det største østeuropæiske EU-land, Polen, meldt sig som modstander af den øgede EU-klimaindsats. Når klimaprioriteringen sammen med mange andre EU-budgetspørgsmål skal afgøres i løbet af i år, må Danmark stå fast. Det vil gavne de danske energiplaner. Det vil også gavne det danske erhvervsliv, der har mange energiløsninger på hylderne. Og ikke mindst vil det bidrage til at vi kan bevare et stabilt globalt klima. Derfor har vi i VedvarendeEnergi sammen med International Network for Sustainable Energy og Aarhus Kommune inviteret klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard til debat om EU's milliardbudget og den grønne energiomstilling. Ud over Lidegaard – og flere andre – deltager EU- parlamentarikeren Britta Thomsen(S). De kommer torsdag d 31/1 til Aarhus til en åben debat med støtte fra Europa-Nævnet. Vi håber med arrangementet at få øget fokus på EU's grønne energiomstilling sammen med de mange erhvervsfolk og andre, der har meldt sig som deltagere til arrangementet.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125