23948sdkhjf

Better Place ubetydelig for Dong

Dong Energy vil ikke sende flere penge efter elbilselskabet Better Place, det slår topchef i Dong Energy, Henrik Poulsen, nu fast.
Også elbilselskabet Better Place mærker nu, at Dong-direktør Henrik Poulsen i den grad er ved at trimme butikken. I den nu næsten færdige strategi for Dong Energys fremtid bliver der nemlig ikke sat penge af til nye investeringer i elbilselskabet. Det skriver Børsen.

Dong Energy ejer 17 procent af Better Place og har sammenlagt investeret omkring 200 mio. kr. i selskabet. Forud for Henrik Poulsen tiltrædelse meldte koncernchef i Dong Energy med ansvar for salg og distribution, Lars Clausen, ifølge Børsen ud, at en ny pengetilførsel ville blive et "relativt større millionbeløb". Men med Dong Energys ændrede strategi bliver det altså ikke aktuelt.

Men selvom Dong Energy ikke vil sende flere penge til Better Place, har energiselskabet dog heller ikke aktuelle planer om at trække sig ud af elbilprojektet.

- Vi har foretaget en investering, og nu må vi se, hvad den fører til. For os er den ubetydelig, siger Henrik Poulsen til Børsen.

Dong gradvist ud af Better Place
Administrerende direktør hos Better Place i Danmark, Johnny Hansen, er ikke alarmeret over Dongs udmelding. Ifølge Børsen har han slet ikke regnet med flere investeringer fra Dong Energy.

- Vi får investeringer fra vores udenlandske ejere, og det fungerer godt, siger han til Børsen.
Han forventer, at Dong Energy’s andel i Better Place fremover vil falde efterhånden som udenlandske investorer investerer mere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125