23948sdkhjf

Ny direktør for Djurs Wind Power

Lene Skovsgaard Sørensen er blevet ansat som direktør for det østjyske vindmølle-samarbejde.
Djurs Wind Power blev etableret for at positionere de ca. 30 medlemsvirksomheder i forbindelse med etableringen af Anholdt Havmøllepark. Siden netværkets start er der indgået ordrer med medlemmerne for over 200 mio. kr.

Formand for Djurs Wind Power, tømrermester Jan Bo Allermann, fortæller, at det fortsat går godt, og at det kommende år kan imødeses med mange interessante aktiviteter. Som led heri kan Jan Bo Allermann præsentere netværkets nye direktør: Lene Skovsgaard Sørensen.

Lene har mere end 15 års erfaring med virksomhedsdrift, netværk, kontaktskabelse og udvikling og er kendt af mange på Djursland.

- Der er mange virksomheder, som har forsøgt sig med netværk, men ikke mange har formået at lykkes, det har Djurs Wind Power, siger Lene Skovsgaard Sørensen, og fortsætter:

- Derfor er det også en stor udfordring og med stor glæde, at jeg kan være med til at udvikle næste skridt i netværkets opgaver og fokusområder.

Lene er fra Bønnerup Strand og har drevet selvstændig virksomhed i knap 20 år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096