23948sdkhjf

Dansk energi-offensiv i Rusland

Nyt Green Capacity projekt skal forøge eksporten af danske energi- og miljøprojekter i de russiske regioner.
Green Capacity lancerer et nyt energi- og miljøprojekt i de russiske regioner. Projektet ”Low Hanging Fruits” samler energieffektivitetsprojekter, der er implementeret af danske virksomheder i Rusland i et katalog, der skal fungere som en konkret reference for fremtidige projekter.

De projekter der inkluderes i bogen vil primært være projekter indenfor energieffektivitet med en tilbagebetalingsperiode på under fem år. Sideløbende lanceres en finansieringsmodel i samarbejde med EKF for lignende projekter. Lånene finansieres af lokale garantier, med en tilbagebetalingsperiode på under fem år.

Mangler erfaring og viden
Dette er gjort muligt, da den føderale lov om energieffektivitet 261 fra 2009 kræver energieffektivisering i flere russiske sektorer, og tillader at projektudviklere kan fritages fra en række afgifter over en femårig periode. De konkrete tiltag indenfor energibesparelse lader vente på sig, da mange projektudviklere mangler erfaring og viden indenfor området, for at kunne implementere sådanne projekter.

Det er her, de danske virksomheder og eksportrådets mangeårige samarbejde med de russiske regioner kan være med til at skabe en udvikling, ved at dele erfaringer der allerede er gjort, og derved fremme udviklingen af danske projekter i Rusland.

Referencebogen vil blive lanceret i 2013 på seminarer i energi- og miljøklubben i henholdsvis Skt. Petersborg, Moskva, Khandi Mansijsk, Tomsk og Krasnodar. Der vil samtidig blive præsenteret en række potentielle projekter lavet på bagrund af forundersøgelser, der laves i samarbejde med eksportrådet, de fem regioner og danske virksomheder.

Fakta
Green Capacity er et energi- og miljøtiltag, der er iværksat for at skabe kontakt mellem russiske virksomheder og beslutningstagere og danske virksomheder med henblik på samarbejde indenfor energibesparelse. Green Capacity har ni russiske samarbejdsbyer og fokuserer primært på at dele best practices indenfor de fire sektorer; fjernvarme, vand og spildevand, bolig og industri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078