På trods af Danmarks store satsning på vedvarende energi, indtager vi kun en ottende plads blandt de lande i verden, der har den bedste energiarkitektur. Det viser det første globale Energy Performance Architecture Index (EAPI) fra World Economic Forum.
AnnonceDet skriver EPN.dk.
Med indekset er det hensigten verden over at skærpe de politiske lederes bevidsthed om at indregne energieffektivitet som et vitalt element i den økonomiske langtidsplanlægning.
AnnonceMens Danmark som nævnt ligger på en ottende plads, indtager vores naboer i Norge førstepladsen. Det gør de dels fordi, at 95 procent af landets elektricitetsforsyning genereres af vandkraftværker, og dels fordi landet er hjemsted for to af fem store anlæg i verden, der indfanger og deponerer CO2. At Norge eksporterer størstedelen af sin olie- og naturgasproduktion og sætter gevinsten i Statens Pensjonsfond, der bedømmes som ansvarlig ressourcepleje, er også afgørende faktorer for placeringen, skriver EPN.dk.
AnnonceI indekset scorer Danmark topkarakter for kvaliteten i el-forsyningen, ligesom landets ambition om at være fossilfrit i 2050 tæller til Danmarks fordel. Dog bidrager den lange tidshorisont til en vis usikkerhed omkring energiforsyningssikkerheden, skriver avisen.
Annonce Annonce