23948sdkhjf

Zzzero tror på ketchupeffekt

Det Århus-baserede iværksætterfirma forventer at omsætte for op mod 10 mio. kr. efter at have fået sin første ordre på en patenteret og strømbesparende boks.
En sort boks kan blive startskuddet til et væksteventyr for det Århus-baserede iværksætterfirma Zzzero, som netop har modtaget sin første ordre.

- Vi forventer at omsætte for 5-10 mio. kr. og tjene penge inden for de næste to år. Hvis vi bliver leverandør til de store spillere på markedet, tror vi på en ketchupeffekt, hvor det pludselig går stærkt, siger direktør Lars Malling til Børsen.

Den sorte boks sørger for, at elektroniske apparater ikke bruger strøm, når de står på standby, og det kan være indbringende for alle slags brugere.

- En almindelig husstand kan spare 2500-3000 kr. om året på standby-strøm, hvis vores boks bliver implementeret i alle apparater. I en virksomhed med store maskiner er besparelsen selvsagt væsentligt større, siger Lars Malling.

Han forventer, at Zzzero allerede i starten af 2013 vil ansætte to til fem nye medarbejdere. Det sker blandt andet som følge af et EU-direktiv, som betyder, at apparater fra årsskiftet ikke må bruge over 0,5 watt i standby-strøm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078