23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til energisektoren, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Danmarks Tekniske Universitet
Marianne Thellersen er pr. 1. december blevet ansat som ny koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab hos Danmarks Tekniske Universitet.

Marianne Thellersen bliver en del af DTU’s direktion, som udgøres af rektor, prorektor, to uddannelsesdekaner, universitetsdirektøren og koncerndirektøren for erhverv og myndigheder. Et vigtigt element i Marianne Thellersens arbejde bliver at bidrage til, at der også blandt DTU’s studerende udvikles en kultur for innovation og entrepreneurskab.

Dong Energy A/S
Allan Bødskov Andersen er blevet udnævnt til chef for Investor Relations og Group Treasury hos Dong Energy A/S i stedet for Morten H. Buchgreitz. Han kommer fra en stilling som chef for Group Credit & Funding i Dong Energy.

Samtidig er Samuel Leupold blevet udnævnt til ny koncerndirektør for forretningsområdet Wind Power i stedet for Henrik Poulsen, der siden sin tiltrædelse som CEO i DONG Energy også har været fungerende koncerndirektør for Wind Power. Samuel Leupold er fra Schweiz og kommer fra en stilling som koncerndirektør hos det schweiziske energiselskab BKW FMB Energie.

Derudover er Morten Hultberg Buchgreitz med virkning fra 4. marts 2012 blevet ansat som koncerndirektør for Energy Markets i stedet for Kurt Bligaard Pedersen. Group CFO Carsten Krogsgaard Thomsen vil varetage stillingen som koncerndirektør for Energy Markets frem til Morten Hultberg Buchgreitz’ tiltrædelse.

Ramboll Energy
Kristine Lund Jacobsen er blevet ansat som HR-chef hos Ramboll Energy. Hun kommer fra en stilling som HR-partner hos IBM.

Samtidig er Peter Heymann Andersen blevet udnævnt til executive director i Ramboll Energy. Han kommer fra en stilling som landedirektør for Energi i Danmark og divisionsdirektør for Rambølls Power division (kilde: Børsen).

Vestas Asia Pacific A/S
Flemming Obenhausen Andersen er tiltrådt som administrerende direktør hos Vestas Asia Pacific A/S i stedet for Sean Michael Lance Sutton (kilde: BIQ.dk).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078