23948sdkhjf

Fusion skaber ny stor rådgivningsvirksomhed

Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S får Dansk Energi Management A/S som ny ejer. Sammenlægningen skaber en ny aktør med flere end 100 ansatte.
- Det er en stor dag for den danske energirådgiverbranche. Med dette tiltag samles en helt unik energikompetence, der også målt internationalt er på meget højt niveau. Vi glæder os fantastisk til at snakke med de mange bygherrer og myndigheder nationalt som internationalt, der nu kan tilbydes en bred sammenhængende palette af innovative danske spidskompetencer på energiområdet.

Det siger Frantz Longhi, adm. direktør i Dansk Energi Management, som pr. 31. oktober er fusioneret med Esbensen Rådgivende Ingeniører.

De to firmaer fortsætter begge under eget navn. Men med en fælles ejerstruktur er intentionen at give bygherrer, organisationer og myndigheder adgang til energividen på alle niveauer fra samme sted.

Løser et ejermæssigt generationsskifte
I forbindelse med sammenslutningen bliver Jørn Lykou fra Dansk Energi Management ny administrerende direktør, mens Peter Juhl Thorseng fra Esbensen som viceadministrerende direktør. Torben Esbensen fortsætter også som direktør med særligt fokus på salg og marketing. Organisationen hos Dansk Energi Management fortsætter uændret.

- Vi er meget glade for, at det er lykkedes at få løst det ejermæssige generationsskifte hos Esbensen med en så kompetent ejer som Dansk Energi Management. De to virksomheder supplerer hinanden fantastisk godt, og de synergieffekter, der vil opstå ved det nye samarbejde vil medføre en rigtig god udvikling for Esbensen, siger Torben Esbensen.

Den nye koncern vil have kontorer i Aarhus, København, Sønderborg, Oslo og Bruxelles samt på en lang række oversøiske kontorer i både Asien og Afrika.

De fortsatte fokusområder for rådgivningen for den nye organisation vil omfatte både de overordnede politiske, juridiske og finansielle rammer for energiforbedringer, samt den helt konkrete udførelse i marken af projektering, tilsyn og monitorering.

Der vil blive fokuseret på innovative energi- og klimaløsninger i byer og nybyggeri, energimæssig up-grade af den eksisterende bygningsmasse og monitorering og evaluering af allerede tilbudte eller gennemførte løsninger som bygherrer måtte ønske vurderet.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094