23948sdkhjf

Solcellesalget går fra 6. til 7. gear

Med 7.400 nye solcelleanlæg bliver der alene i oktobermåned sat anlæg op svarende til en femtedel af regeringens ambition på 200 MW i 2020.
Det går ekstremt stærkt rundt om på de danske hustage. Med regeringens varsel om en ændring i ordningen er tempoet blevet markant højere i de seneste uger.

- Lige nu ser det ud til, at godt en femtedel af regeringens ambition på 200 MW i 2020 bliver sat op på de danske hustage alene i oktober måned i år. Vi troede, at solcelleboomet kørte i 6. gear hen over sommeren – men nu er tempoet markant højere, og elselskaberne kæmper for at følge med den eksplosion i salget. Vi har medlemmer, som dagligt modtager flere tilmeldinger af solcelleanlæg, end de gjorde i hele året 2010, fortæller Richard Schalburg, forbrugerekspert i Dansk Energi.

Ved indgangen til oktober måned var der lige over 30.000 anlæg oppe i Danmark. Alene i oktober måned tyder dugfriske tal fra Energinet.dk på, at der kommer 40 MW produktionskapacitet op svarende til 7.400 nye anlæg af 5,4 kW. Det er et nyt højdepunkt for opsætning af solceller i Danmark.

Fakta om den aktuelle udbygning af solceller
- Energi Fyn har i de seneste uger dagligt modtaget lige så mange tilmeldinger af nye solcelleanlæg, som man gjorde i hele 2010.
- Hos elselskabet MES A/S i Brande modtager man i oktober markant flere tilmeldinger af solcelleanlæg, end det var tilfældet i sommermånederne. Over en tredjedel af alle anlæg i elselskabets forsyningsområde er således fra de første tre uger af oktober.
- På landsplan blev der installeret, hvad der svarer til 250 5,4 kW anlæg – som er den gennemsnitlige størrelse – pr. dag inkl. lørdage og søndage.
- Selv om der sker en halvering af den aktuelle udbygningshastighed, så tyder alt på, at en uændret ordning vil fører til en fordobling i mængden af el fra solceller i løbet af 2013.
Kilde: Dansk Energi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078