23948sdkhjf

Omstridt sønderjysk biogasanlæg på nye hænder

Onsdag i sidste uge blev Envo Biogas Tønder endnu engang solgt. 

Denne gang er det Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) der overtager anlægget efter Anaergia. 

Anlægget, der som navnet antyder ligger ved Tønder, har haft nogle startvanskeligheder, hvilket fremgår af tidslinjen nedenfor.

Men nu er anlægget altså havnet hos CIP. Det er CIPs første af mange fremtidige investeringer i biogas. 

- Vi er glade for at have lavet denne investering i storskala biogasproduktion i Danmark, siger Thomas Dalsgaard, partner i CIP. 

Han fortæller at Anaergia lykkedes med at producere den første gas på anlægget i november 2022. 

Han forventer at anlægget vil være i fuld drift i 2025. 

Købssummen oplyses ikke, men i følge JydskeVestkysten er der tale om en investering på et tre-cifret millionbeløb. 

Tidslinje

  • 2012: Offentligheden hørte første gang om planerne for et biogasanlæg ved Tønder. Byggestart måtte rykkes, da byggetilladelsen udeblev. Siden stødte der andre problemer til, idet totalentreprenøren SFH Groups moderselskab havde økonomiske problemer.
  • 2014: Envo Group og en argentinsk investor indgik en aftale med Aarsleff, der skulle være totalentreprenør på projektet. Der blev også taget første spadestik til anlægget.
  • November 2015: Samarbejdet mellem Envo Group og Aarsleff ophørte og uenighederne endte med at blive til en voldgiftssag. 
  • Januar 2019: Envo Group fik tilkendt en erstatning på 88 millioner kroner i voldgiftssagen.
  • Januar 2020: Envo Group meldte ud, at anlægget ville stå færdigt inden udgangen af december 2022, hvor et tilskud til projektet bortfalder. Samtidig gik det nationale gasdistributionsselskab Evida i gang med at koble det endnu ufærdige anlæg på hele Danmarks gasnet.
  • Oktober 2021: Anaergia overtog anlæg og opkøbte Envo Group.
  • Marts 2022: JydskeVestkysten oplyste, at Rambøll og entreprenør Ommen var gået i gang med at etablere den første af 24 ståltanke, anlægget skal huse
  • Marts 2022: Den nu opsagte direktør Bo Asmussen sagde til Landbrugsavisen, at han vurderede, at biogasanlægget ved Tønder ville stå klar til september.
  • August 2022: Administrerende direktør Bo Asmussen erstattes af en repræsentant fra Anaergia Robert Allan Murray.
  • August 2022: Anaergia bekræfter at der bygges i Tønder og at den første biogas sendes ud i det danske gasnet i september
  • Oktober 2022: Envo Biogas Tønder gør klar til starterkultur - produktionen af den første biogas rykkes
Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.551