Varmepumper er bedre end solceller

| Af Heidi Sejlund | Tip redaktionen om en historie

Varmepumper kan i perioden 2007-2011 tage æren for en reduktion i CO2-udledningen på op imod 155.000 ton, mens solceller ’kun’ har sparet miljøet for 5.500 ton i samme periode.

Danskerne har især i det seneste år kastet sin kærlighed på solcelleanlæg og har i et hidtil uset omfang investeret i de klimavenlige anlæg. Men trods solcellernes voldsomme popularitet, er de ikke den vedvarende energitype, der batter mest, når det handler om en reduktion af CO2-udledningen. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening, Naturen i tal, som gør status for naturens og miljøets tilstand i Danmark.

Videnchef i den grønne tænketank CONCITO, Torben Chrintz, anslår over for Danmarks Naturfredningsforening, at varmepumper alene står for en reduktion i CO2-udledningen på op imod 155.000 ton i perioden 2007-2011, hvilket er betydeligt mere end de 5.500 ton, solcellerne kan tage æren for.

Læs også: DN efterlyser statslig planlægning for kystmøller

I den fireårige periode steg antallet af installerede varmepumper med 221 procent, mens stigningen af installerede solcelleanlæg i samme periode steg med svimlende 2100 procent.

Solceller er markedsført bedre
- Varmepumperne tæller klart mest i regnskabet. Men de er ikke ligeså populære som solcellerne, og det har noget med markedsføring at gøre. Varmepumpeproducenterne har ikke været så gode til at markedsføre produktet. Når du går ned i et byggemarked, ser du ikke reklamer for varmepumper, men for solceller, siger Torben Chrintz i en nyhed på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.

Læs også: Regeringen vil give plads til skov-møller

Ifølge miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, Christian Poll, kan danskernes tilbageholdenhed med at investere i solceller frem for varmepumper blandt andet forklares med, at pumperne har haft en del børnesygdomme:

- Varmepumper har tidligere været en tvivlsom investering, men nu er effektiviteten god og prisen er kommet ned. I dag er det derfor en god løsning for mange husejere at vælge jordvarme med varmepumpe, når oliefyret eller gasfyret ikke kan mere. Kombinerer man varmepumpen med solceller, kan det hele drives direkte af solens energi, som jo er den mest vedvarende energiform, vi har, siger Christian Poll i nyheden på hjemmesiden.


Hold dig opdateret med Energy Supply DK

Kommentarer

Maja Baungaard
Er det ikke lidt pudsigt at sammenligne solceller, der jo producerer strøm med varmepumper? Og skal der ikke også være opmærksomhed om, hvilken energikilde varmepumperne erstatter? Det er ikke altid samfundsøkonomisk fordelagtigt at erstatte fjernvarme med varmepumper i områder med tæt bebyggelse..

Per Henriksen
Det er misvisende ikke at tage solcelleudbygningen med i 2012. Solceller var jo langt bagefter varmepumper frem til 2011.

Thorkil Søe
Varmepumper passer fortrinligt til fremtidens energisystem, der helt uomgængeligt vil være baseret på atomkraft.

Gunnar Søndergaard
Jo det er korrekt at solceller producerer strøm til evt. varmepumpen, og naturligvis skal installation af varmepumpe holdes op imod hvilken varmekilde den skal erstatte, men dersom man henvender sig til pålidelig installatør, får man den korrekte vejledning, og dersom dimensionering er korrekt får man mere ud af hver investeret kr. i forhold til solcceller, for ikke at glemme de vandbårne solvarmeanlæg som er meget effektive samkørende med varmepumper, eller anden opvarmningsform, og disse investeringer er "selvbærende" UDEN TILSKUD med en typisk tilbagebetalingstid på 10-12 år.

Holger Skjerning
Enig med Maja: Det er en pudsig sammenligning, og det værste er, at der sammenlignes en tilfældig mængde solceller med en tilfældig mængde varmepumper. De skal da sammenlignes enten "for samme investering" eller for samme antal anlæg. Det første er bedst.
Så konklusionen er rent vrøvl!
Set fra en samfundsmæssig vinkel, er varmepumper langt bedre end solceller og vindmøller.
Jo, fordi de sparer strøm, når strømforbruget er størst (kulde og blæst), mens solceller og vindmøller leverer mest i kraftig sol og kraftig blæst. Og det er ikke altid, når der er mest brug for strømmen.
Varmepumper (især luft/luft) kan desuden betale sig helt uden tilskud og skattefordele, mens hverken solceller eller vindmøller kan sælges og optilles uden tilskud.
Solcelle-ordningen bliver nok ændret pr. 1.1.2013, og først da kendes økonomien på langt sigt.
Energiforligets satsning på to ekstra havvindmølleparker + kystnære møller + flere landmøller vil koste ca. 13 milliarder kroner EKSTRA om året hen imod 2020. - Men det ved politikerne ikke endnu!

Anne Grete Rasmussen
Synes det er vigtigt, at satse bredt på flere teknologier. Godt nok er luft/luft varmepumper billige, men de kan jo ikke opvarme et hus på samme måde som fx. fjernvarme, gasfyr eller varmepumpe jord/vand.
- og luft/luft varmepumpen kunne godt være bedre;0)

Berit Eberhard
Dybt uenig med Torkil Søe. Der er absolut intet der tegner på at fremtidens energi vil være baseret på atomkraft, tvært imod Torkil. Vi ser mange lande verden over der er ved at lukke ned for atomkraftværker, eksempelvis Japan,Tyskland og Sverige og i stedet tænker på vedvarende energi. Ja selv i U.S.A er man for flere år siden begyndt at tænke i andre baner. Atomkraft er 70érnes energiform, så VÅGN OP Torkil, vi befinder os i 2012.

Thorkil Søe
@ Berit Eberhard
Måske er det på tide at du vurderer realiteterne.
Det er rigtigt, at man i Tyskland blev bange for en flodbølge – ikke af vand men af personer, der elsker at dyrke katastrofestemning.
Selv i Japan har man set at KK er den eneste bæredygtige mulighed.
Men lige meget hvad bliver vi snart et Uland sammenlignet med Kina og Indien.

Beretninger om ikke eksisterende katastrofer sælger godt i medierne og årtiers misinformation har båret frugt – måske specielt i Danmark,

Berit E.
Kære Torkil.
Jeg behøver absolut ikke vurdere noget som helst, men du burde måske feje for ejen dør. Samtidig udbedes forklaring på din tese om at vi sammenlignet med Indien og Kina ender som u-land ?????
Endelig må du meget gerne gi´ en redegørelse for dine ikke eksisterende katastrofer.
På forhånd tak.

Thorkil Søe
@ Berit Eberhard
Prøv at se på:
http://www.akraft.dk/index.htm . Gå efter afsnittet Debet, det kommer lige efter Quiz. Der kan du få din lyst styret.
Hvis disse oplysninger, hvoraf mange henviser til navngivne personer, var urigtige, ja så ville der have været stor trængsel i afdelingen for injuriesager.

Hvis nogen ønsker lidt mere forklaring ar jeg prøvet at samle oplysninger på http://thorkilsoee.wordpress.com/2011/10...
Dette har været forelagt Greenpeace, der ikke kunne fremføre FAKTUELLE indvendinger.

Holger Skjerning
Kort korrektion til Berit: Sverige vil bestemt IKKE neddrosle kernekraften. De har opgraderet de fleste af deres 10 reaktorer, og vil - har de ladet sive ud - erstatte den mindste i Oscarshamn (vist 450 mW) med en kæmpereaktor EPR på 1800 MW (det bliver verdens største).
Japan genstarter nu reaktorer, som blev stoppet midlertidigt pga ekstra sikkerhedstest.
Og - det er mit gæt - Tyskand er ved at erkende, at de ikke kan undvære kernekraften. Så når de 10, der kører nu, har vist sig at køre billigt i nogle år (5 måske), så ændrer de beslutningen om lukning i 2022 til: lukning, når de ikke længere en rentable. - Men det er rigtigt, at Fukushima har sat udviklingen midlertidigt i stå. - Dog planlægges og bygges der mellem 50 og 80 i denne tid. Kina, Indien, Frankrig, Storbrittanien, Tjekkiet, Rusland.

Berit E.
Torkil.
Jeg er ikke den store fan af hjemmelavede websites, men foretrækker vel dokumenteret viden.
Bevares det er da en fin side du har lavet men jeg ved også at påstanden om at vindenergi ikke er vedvarende, er det værste sludder jeg har hørt siden påstanden om at månelandingen var optaget et studie.
Jeg har faktisk arbejdet for netop Greenpeace, og ved at de nemt kan fremføre faktuelle indvendinger hvis de vil. Men som jeg, vil de naturligvis kke bruge tid på konspirationsterorier som tydeligvis er din hoved beskæftigelse. Greenpeace har eksisteret i over 40 år og jeg er ret sikker på at du vil kunne lære en hel del om vedvarende energi ved at læse på deres hjemmeside, prøv det Torkil.
Go´ fornøjelse.

Thorkil Søe
Kære Berit
Det lyder fint og meget spændende. Specielt hvis du, som sagkyndig, har kendskab til FAKTUELLE fejl, der vil blive rettet ved første lejlighed.
Måske kan du endog finde løgnagtige og injurerende oplysninger på akrft.dk. De vil med garanti også blive rettet.
Jeg glæder mig også meget til at høre om vindmøller, der laver strøm uden blæst.
(For resten vidste du at når vindhastigheden falder til det halve af det normerede, så falder udbyttet til en ottendedel? – Medens de flot kører rundt – i næsten tomgang.)

Inden jeg siger God Nat og God Arbejdslyst foreslår jeg at du går til arkivet og finder Illustreret Videnskab nr. 3 2012 og starter på side 46. Der er kun 6 sider og det skulle nok være overkommeligt.

I morgen kan du så hjælpe Greenpeace således at deres hjemmeside kunne forbedres og komme til at indeholde en gennemsigtig og faktuel behandling af Danmarks energisituation for 2050 Uden atomkraft – formodentligt også uden hjælp fra Sverige.

Berit E.
Hej Holger. Tak for din rettelse. Jeg ved godt at der desværre er lande som stadig vælger at bygge A-kraft værker. Men samtidig er fremgangen inde for vedvarende energi stadig støt stigene i store dele af verden, så mit håb er at det en dag lykkedes også at overbevise disse lande om at det er en forkert, farlig, og urolig miljø skadelig ( her tænker jeg naturligvis på affaldet ) måde at lave energi på. Ganske vist er A-kraft en co2 neutral energiform, men vedvarende er den absolut ikke. Og når nu solen skinner og vindene blæser så må det da være den ultimativt bedste måde at lave energi på. Udfra devisen om at jorden er i stand til at ødelægge sig selv, mener jeg bestemt ikke at vi mennesker behøver at hjælpe mere end vi allerede har gjort.

Berit E.
Hej igen Torkil.
Jeg skal da med glæde læse hvad der står i illustreret videnskab. Enige om emnet tror jeg nu aldrig vi bliver, og jo dine oplysninger om vindstyrkens påvirkning kender jeg udmærket, vil bare gerne bede dig oplyse een enkelt ting. Hvor i al verden har du fra at vinden holder op med at blæse???
ICC lavede for flere år siden undersøgelser der lovede stærkere storme og mere nedbør i vores del af verden, og det har vist sig at holde, det må selv du da kunne se.
Godnat og tak for en go´dialog.












j

Thorkil Søe
Kære Berit

Lige nu, hvor det ikke er arbejdsdag, får vi en tredjedel af vores el fra vind. Megen svensk atomkraft er på transit til Tyskland, hvor de er blevet endnu mere tovlige end vi.
Vi har nogle gamle kulkraftværker, der stadigvæk kan holde Danmark i gang, medens vi hjælper til med at ødelægge klimaet. Og vor økonomi.

Det er meget frustrerende for mig at få at vide at det jeg har samlet sammen er konspirationsteorier, samtidigt med at jeg ikke kan få fremført FAKTUELLE oplysninger. Men det må jeg leve med.

Jeg har på opfordring læst meget på hjemmesider fra Greenpeace, men ikke fundet meget andet end flotte billeder, beskrivelser af demonstrationer og udtalelser, der ofte er præget af dygtig brug af halve sandheder.

Måske er min fejl, at jeg er en af dem, der bliver ateist af at høre præstens prædiken – både konkret og overført. Og jeg har læst meget fra Greenpeace.
Ofte har jeg siddet og tænkt ved mig selv: ”Tror du at jeg er så dum at jeg tror på det.”

Holger Skjerning
Selvfølgelig er vindkraft en vedvarende energikilde, sådan som de fleste definerer VE.
Men jeg vil støtte Thorkil en smule ved at erklære, at VE mere ærligt burde betyde "varierende energi". Så jeg gætter på, at Thorkil ville pointere, at den jo ikke lever effekt vedvarende ( =hele tiden).
Og så vil jeg da lige nævne, at kernekraften er mere vedvarende (=leveringsdygtig) end både olie, gas og kul!
Olie-epoken vil vare ca. 100 år, gas-epoken muligvis ca. 200 år, og kul-epoken ca. 500 år (eller indtil vi dropper den!)
Uran-epoken ved anvendelse af 4. gen. kk-værker kan vare 500 år - og hvis vi tager Thorium med og bruger formeringsreaktorer: Mere end 10.000 år.
Og du vil da vel ikke benægte, at vi og verden - og har haft god "nytte" af kul, olie og gas. - De har skabt HELE vores velstand i 100-150 år (= 6-8 generationer).
Ca. 15% af verdens el-forbrug kommer fra kk - og denne epoke har indtil nu varet ca. 50 år.

Berit E.
Selvfølgelig vil jeg ikke benægte at forssile brændstoffer har været til god nytte som du skriver Holger, men du kan da heller ikke benægte at de miljø mæssige skader de har forvoldt er noget skidt. Eller du tror måske også på "rent kul", som Mr. Romney.
Når flertallet kalder vind og solenergi for vedvarende er det ment som noget der vare ved, forstået på den måde at solen ALDRIG holder op med at skinne, og vinden stopper ALDRIG med at blæse ( ihvertfald ikke så længe mennesket er på jorden ) Begge energi kilder er rene og uden affalds stoffer, det kan du da ikke påstå at Uran og Thorium er. Så selvom det ikke altid er sådan, må flertallet denne gang have ret.

Berit E.
Så kunne vi da blive enige om noget Torkil, du tror ikke på Greenpeaces website. Jeg er ikke så dum at tro på hjemmelavede.

Thorkil Søe

Martin Dietz
Det er relevant at Concito oplyser, hvor meget CO 2 der kan spares ved brug af henholdsvis solceller og varmepumper. Men det er ikke hensigtsmæssigt at modstille disse 2, da de jo kan kombineres, typisk i områder udenfor naturgas og fjernvarmeforsyning.( solceller laver jævnstrøm som omformes til vekselstrøm, der kan drive en varmepumpe, der varmer bygningen op. ) Det væsentlige er øget indførelse af vedvarende og co2 neutral energi, som decentrale kraft/ varmeværker PVT, som supplement til og erstatning for udfasning af atomkraft- og centrale kraft/varmeværker der forurener atmosfæren med co2. I takt med øget affaldssortering og materialegenbrug, vil der blive mindre at fyre med centralt. Her er lokale kraft/varmeværker en fornuftig løsning, som også reducerer afhængigheden af import af energi og kan øge forsyningssikkerheden i balance med naturen. PS: Regeringen har indgået en energibesparelsesaftale med el-selskaberne om at solceller ikke fremover vil indgå og det vil desværre reducere boligforeningers incitament til solenergi ved nybyggeri og væsentlige renoveringssager/ Helhedsplaner.

Eva J
Jeg er enig i at varmepumper er mere effektive, men sammenligningen i artiklen er nu lidt sjov. Jeg har selv investeret i en varmepumpe og kan klart anbefale at læse mere emnet her: http://se-varmepumper.dk/

Bedste varmepumpe-modeller koster omtrent det samme som et solcelleanlæg, men varmepumpernes besparelse er ikke ramt af afgiften pålagt solceller og er derfor en overlegen investering

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Weiss genopstår i en mindre og mere komprimeret udgave

Nye projekter lægges på hylden.

2 MW biomasseanlæg omdanner korn-afrens til varme

Siemens Gamesa skrotter fransk mølle

Vindmøllegigantens franske datterselskab Adwen tager sin 8 MW-platform ud af produktion.

Rift om støtte fra Elforsk

Forskere finder mikroplast i dansk drikkevand

Klimadan åbner varmepumpeafdeling på Sjælland

Dansk Vandteknologi kan fremtidssikre Californiens vandforsyning

Ny aftale skal bane vejen for danske vand-kompetencer.

Vindchef til Esvagt fra Siemens

ProjectZero hædret med Svend Auken Prisen

VVM sætter gang i næste fase af Kassø-Frøslev-forbindelsen

Størrelsen betyder noget for producent af elkøretøjer

Biogasselskab indleder voldgiftssag

MHI Vestas tæt på rekordordre

Havmølleproducenten er blevet valgt som foretrukken leverandør til et britisk projekt.

Selskaber har pudset advokater på hinanden

Der er kold luft mellem Hirtshals Fjernvarme og Affaldsselskabet AVV.

Frijsenborg Biogas udvider spritnyt biogasanlæg

Video & Billedserier
Shell flytter kæmpeovn på plads

Adding overtager endnu engang ansatte i konkursbo

Og hjælper samtidig Grenaa Varmeværk med at blive færdig med det helt nye kedelanlæg.

Biokedler på nye hænder

Strømsvigt: Forbrugere fik ikke ret i klage

Plastrør kan have potentiale i fjernvarmenet

Video & Billedserier
Museum vil udstille fedtklump fra Londons kloakker

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Greentech Energy Systems sælger fire danske vindmølleparker

Høng Varmeværk giver solvarmen en chance til

Varmeværket har én gang tidligere lagt et solvarmeprojekt på hylden.

1

Elselskabernes sats på fibernet koster forbrugerne milliarder

Klumme:
Klummer
Det fælles ansvar for vindmølleindustriens udvikling – eller dens afvikling

MHI Vestas ansætter 150 ekstra

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Kerteminde Forsyning lukker tre boringer

1

Energiselskaber har fået lov til at sløse for meget

Trods politisk indgreb: Fjernvarmeselskaber fortsætter pengejagt

7

Klumme:
Klummer
Flydende el på tanken

1

Hvor skal Facebook få den grønne strøm fra?

1

Professor: Industriens overskudsvarme kunne dække hele Europa

KK Wind Solutions køber fabrik og flytter den

Regeringen vil kunne afvise Nord Stream

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Kunder i den tyske bilindustri? Pas på der er faldende indtjening og øgede udfordringer.

Nidec og Ølgod Elektro lancerer en ny leveringsstrategi med 24/7 service

Sikkerhedsscanner med 8 sikkerhedsfelter til både Ethernet/IP og PROFINET interface

Overvågning og styring af elektricitet

NYHED! 70 - 80L ”RECYCLING´s AFFALDSSPANDE” - Sensorstyret - Udført i kraftig rustfrit stål.

Effektive lavtryksvaskere til maskiner, komponenter og installationer

Megatrade deltager på HI Messen 2017 fra d. 3-5 oktober

Vil du skridtet videre med Autodesk Vault? - deltag på kurset Autodesk Vault Workgroup d. 11/10

Få op til 30.000 kr. for din gamle kompressor ved køb af ny!

Webinar: 3D til 3D – Best practice fra 3D til SolidWorks

Forstå engrosmarkedet for el

Jensen Electric: SMS alarm med datalogning

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Gratis gå-hjem-møde - udvikling og innovation styrker i krisesituationer

Tekstilkanaler med dyser får luften ned i opholdszonen

Tilskud til energibesparende projekter

Opnå økonomiske fordele og mere tilfredse kunder

Fendere og fendersystemer fra WILLBRANDT Gummiteknik

Kemisk hærdet glas fra Mirit Glas

Udstillerne er klar til Building Green!

Få besøg af Necon's ventilvogn

Manicus Teknik præsenterer KTR koblinger til pumpeteknologi

HI 2017

Få et minimalt oliespild med magnetisk filtrering

Spilder du, tørre DENSORB

Send til en kollega

0.353